Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Nu sover han

10 timer hver nat

FRA NATTERODERI TIL 10 TIMERS SØVN

I dag skal du møde Camilla og Alfred.

Januar 2020 skriver Camilla at hendes søn på knap 5år har store udfordringer med at sove om natten – faktisk har camilla ikke sovet godt siden han blev født. Altså ca 5 år.

Han har også svært ved at smage på nye madvarer og har egentlig lyst til mest at spise det samme hele tiden.

Alfred sover som aldrig før

Vi aftaler at jeg gennemgår hvad han spiser og hvad han eventuelt mangler af vitaminer og mineraler.

Jeg finder nogle steder de kan sætte ind med at optimere lidt på kosten og kosttilskud.  Vi snakkede lidt om søvn generelt og hvad der skal til for at få en god søvn. De fik lidt af de virkemidler som jeg selv har været glad for at kende til, da mine drenge ikke kunne sove.

Den første sejr.

Vi var begge lidt spændte på om Alfred ville spise vitaminpillerne, da han jo var noget selektiv i forhold til sin mad. Men efter kort tid skriver Camilla, at Alfred er begyndt at smage på ting. Han har fået en lille smule mere mad-mod. Han kan tage vitaminerne vi har snakket om. Stor sejr!

Alfred har autisme og sover nu ti timer hver nat

Nu sover Alfred bare godt!

Nu her et par måneder efter opstart skriver Camilla, at knægten sover som aldrig før. Hun skrev ”Jeg tør næsten ikke sige det højt – men han sover næsten 10 timer hver nat” Åh jeg jubler med jer Camilla – for jeg ved hvor hårdt det er at stå model til et barn der ikke sover!

“Nu sidder jeg i sofa´en sammen med manden om aftenen og der er rent faktisk tid til at tale sammen” slutter Camilla.

Jeg tør næsten ikke sige det højt… men nu sover han som aldrig før! Han sover næsten 10 timer hver nat. Vi kan sidde sammen i sofa´en om aftenen igen.

Camilla

savner du også sofa-tid med din partner?

Par i sofa - tid til snak

Jeg har samlet de råd jeg gav til Camilla, i et online-kursus så du nemt kan lære mine bedste værktøjer til bedre søvn, når det passer ind i din tidsplan.

Når du har et barn der ikke sover kan det være svært at komme afsted hjemmefra – det kan også være svært at have energien til at tage afsted på kurser for at lære de værktøjer du har brug for.

Jeg kender det alt for godt! 

Det skal være nemt!

Derfor har jeg gjort det nemt for dig at lære hvordan du hjælper dit barn til den bedste søvn. Jeg har indtalt de 6 moduler som små, lette video-moduler af kort varighed.

Når du køber kurset får du straks adgang til alle moduler – så kan du tage dem i dit tempo. De ligger på platformen og venter til du har tid og overskud, til at lære værktøjerne til bedre søvn for dit barn.

Lær det hele hjemme fra din egen stue – uden andre mennesker eller andet du skal forholde dig til. Nemt og enkelt!

Bedre søvn kursus

Det får du:

 

Modul 1 er ganske kort en lille introduktion af mig, så du ved hvordan jeg er klædt på til at hjælpe dig. Jeg har også lavet en lille, kort introduktion om søvn generelt.

Modul 2 er en værktøjskasse til dig der gerne vil hjælpe dit barn til en bedre søvn.

I værktøjskassen får du værktøj til rutiner og tryghed for dit barn. Du får et helt modul om hvordan du spotter vitamin- og mineralmangel hos dit barn – og hvordan du kan sætte ind med eventuelle tilskud. Der var en der skrev til mig at hun var så lettet over hvor nemt og overskueligt det var forklaret – og at de tilskud jeg anbefalede var lette at få fat i i Danmark.

Jeg guider dig på en meget enkel måde og du skal ikke sætte dig ind i en hel masse – de tilskud jeg anbefaler kan fås i Matas eller din yndlings-shop på nettet, så du slipper for at gå på udenlandsk indkøb. Det skal være nemt at gå til og jeg har selv testet det hele her hjemme 🙂

Modul 3 handler lidt om indretning af soverummet. Der er også nogle små tips der kan lette tingene lidt for jer. Det havde en kæmpe effekt her hjemme i alle tilfælde.

Modul 4 handler om benspænd for den gode søvn. Hvad kan gå galt? Jeg har indtalt moduler om ængstelse og tristhed og også et om tankemylder og uro. Jeg fortæller dig om naturmidler du kan bruge i de her situationer og jeg har lavet to fine oversigter du kan gemme på din telefon eller printe ud og hænge op. Så bliver det nemt og overskueligt når i står i situationen og måske er trætte eller søvndrukne.

Modul 5: Jeg giver dig fem gode selvhjælpsøvelser du kan bruge for at give kroppen de bedste betingelser for god søvn. Øvelserne er enkle og alt efter alder kan dit barn lære at lave nogle af dem selv når det kniber med søvnen. Øvelserne består af triggerpunkter og elementer fra Kranio-Sakral Terapien. Serveret for dig som enkle slides.

I det sidste modul opsummerer jeg lige kort det vi har været igennem på kurset. Her får du også en ny søvntracker så du kan prøve at se forskellen fra før i startede. Det er altid skønt at kunne se det sådan rent visuelt – for når man er træt lægger man måske ikke mærke til de små forandringer der egentlig er sket.

Du kan altid se eller gense modulerne – for de ligger på platformen til dig – lige når du har tid eller overskud. Det med søvn kan også ændre sig gennem tiden – så måske om et halvt eller et helt år er det nogle andre småting i skal justere på – og så kan du se kurset igen med nye øjne.

Ekstra Bonus

BONUS #1:

Indtalt afslapningsøvelse fra Mette Skovhus, fra serien “meditationer til børn”

Jeg har fået lov at dele en meget afslappende krops-scanning, som guider barnet gennem kroppen stykke for stykke, og giver fokus på afslapning. Virkelig effektiv lydfil til dig og dit barn. Jeg har selv brugt den af og til når jeg har været stresset eller overtræt. SÅ skønt at blive hjulpet til afslapning i kroppen. Den kan downloades til telefonen så det er nemt at bruge den i hverdagen.

piktogrammer rabatkode

BONUS #2:

I modulet om indretning af soverummet, får du som ekstra bonus. Du får en lækker rabatkode til smukke pictogrammer som kan klistres på skuffer m.v. i soveværelset. Det giver visuel ro og dit barn bliver mere selvhjulpet i hverdagen. Men skaber overblik og ro i soverummet. Men det fortæller jeg selvfølgelig meget mere om i modulet.

Søvn og børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser

søvn børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser.

Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem.

Hvor mange aftener går ikke med at rende frem og tilbage med vand, sidde hos barnet, snakke barnet til ro eller vente til de segner om af udmattelse (og man selv segner om på sofa´en kort efter) Eller måske er i plaget af utallige opvågninger, uro eller angst ved sengetid. Du er ikke alene!

Det er faktisk 2/3 af alle forældre til et barn med ADHD, der klager over udfordringer med barnets søvn. Det samme gælder tit for børn med autisme. Det kan være udfordringer med at falde i søvn eller med at have mange opvågninger. Nogle læger siger at det bare er noget der hører med når man har autisme eller ADHD. Men jeg mener der ER noget du kan gøre for at hjælpe dit barn.

Så derfor har jeg særlig fokus på det emnet søvn her hos SanseFamilie.

 

Men hvorfor er søvn så vigtig?

Det er faktisk sådan, at hvis vi ikke sover, så kan vi ikke eksistere. Når vi sover for lidt eller for dårligt, påvirker det hele familien – vores humør bliver påvirket, og vi har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har brug for at sove for at blive de bedste udgaver af os selv – det gælder både for børn og for voksne.

Når man ikke får sovet

  • nedsættes produktionen af væksthormon, det kan gøre at dit barn ikke vokser som det skal
  • er der flere nedsmeltninger og raseri-udbrud, lunten bliver kortere
  • er der ikke så stort overskud til at lære noget i skolen
  • er der ikke så meget overskud til det sociale – venskaber
  • bliver eftermiddagene ofte en prøvelse for hele familien
  • kommer søskende til diagnosebarnet nemt i klemme i konflikter
  • bliver der ofte konflikter over aftensmaden fordi barnet er brugt op
  • bliver det ofte en ond spiral af overtræthed og tankemylder om aftenen
  • bliver man som forældre også mere opfarende og overtræt
  • spiser man ofte på følelserne og for at holde energien “høj”
  • bliver man lettere syg (snottet on/off hele vinteren måske)
  • kan man nemt blive overvægtig
  • nedsættes dømmekraft og reaktionstid
  • kan adfærdsproblemer forstærkes
  • kan der opstå stress

 

Så du kan godt se at det er af stor betydning at sove godt og at sove nok. Du kender sikkert til flere af punkterne fra jeres eget liv… jeg kan i alle tilfælde genkende en del fra dengang vi bøvlede med søvnen her hjemme. Pyha man går rundt i sådan en osteklokke og er slet ikke sig selv. Det er skrækkeligt at stå i fordi man bliver handlingslammet OG lammet af trætheden der følger med når man ikke får sovet nok.

 

Melatonin

Melatonin som vi også kalder søvn-hormonet, dannes mens vi sover. Stoffet bruger vi til at regulere vores søvn, aldring, hormonbalance, immunforsvar, nervesystemet, øjnene, humøret og væksten. Så det har en virkelig stor indvirkning på mange områder i vores liv. Mangler man melatonin, er der studier der tyder på at man er mere udsat for forskellige alvorlige sygdomme og også for migræne og hovedpine.

Vores livsstil med computere og fjernsyn påvirker også vores produktion af melatonin i en negativ retning – tit sidder vi jo om aftenen og kigger på skærm og bliver udsat for det blå lys der fra. Det “stjæler” simpelthen af vores melatonin-produktion. Forskning har også vist at der sidder melatonin-receptorer mange forskellige steder i vores krop  – herunder i hjernen, nethinden, hjertekarsystemet, leveren, nyrerne, milten og tarmene. Melatonin-receptorerne deltager simpelthen i reguleringen af næsten alle processer i menneskekroppen.

Kort om melatonin:

  • Melatonin dannes om natten når vi sover i fuldstændigt mørke.
  • For at vi kan danne melatonin skal der være tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler til stede.
  • forstadier eller byggesten til melatonin findes i visse fødevarer
  • du kan stimulere kroppen til at danne mere melatonin
  • sollys gennem øjnene hjælper også på produktionen
  • blåt lys stjæler melatonin
  • melatonin hjælper immunforsvarets dræber-celler som rydder op i virus og ødelagte celler
  • kan have en vis antiinflamatorisk effekt (inflamation kan give overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, problemer med øjne og syn, ledsmerter, tarmsygdomme, infektion, gigt, astma og allergi)

Så den melatonin vi producerer i kroppen er virkelg vigtig for vores livskvalitet.

Tit siger lægerne at søvnforstyrrelser bare er noget der følger med diagnosen. Så udskriver de Melatonin-tabletter til at sove på. Udskrivningen af melatonin på recept til børn mellem 0 og 17 år er fordoblet de sidste 10 år!! Det vidner virkelig om at søvn er et stort problem. Men den store udfordring ligger i at Melatonin primært godkendt som behandlingsmiddel af dårlig søvn, blandt ældre over 55år. Mig bekendt findes der ikke langtidsstudier, der viser hvilken effekt melatonin har på sigt, efter at man har givet det til mindre børn. Vil det påvirke dem senere hen?

Her skal det indskydes at jeg ikke er imod medicin – vores egne børn har også fået medicin i en periode – så det skal endelig ikke opfattes som om at medicin ikke kan hjælpe vores børn. Men i vores eget tilfælde var medicin ikke vejen frem – det gav enorme bivirkninger hos begge drenge efter et stykke tid.

 

Jeg blev så bekymret – for hvad skulle jeg stille op?

Jeg anede ikke hvor jeg skulle starte! Jeg blev simpelthen overmandet af træthed og usikkerhed samtidig.

Mange forældre jeg har snakket med er bekymrede for

  • hvorfor barnet ikke sover
  • om de får mén af ikke at sove nok? Vokser de som de skal?
  • at skolen ringede og sagde at barnet ikke kan hænge sammen
  • de mange konflikter i skolen
  • om de kan lære nok i skolen
  • at eftermiddagene gik med “brandslukning”, sammenbrud og raseri
  • om lillesøster bliver klemt og mangler opmærksomhed
  • at hverdagen er præget af utallige sammenbrud omkring små bagateller
  • om det nogensinde bliver bedre
  • om de nogensinde kommer til at sidde i sofa´en med et glas vin og snakke med deres mand
  • om parforholdet kan holde til det her

 

Alle de tanker og den lammende træthed er bare ikke en god kombination.

Jeg blev nysgerrig på om der var noget vi kunne justere på i drengenes liv eller i hjemmet, så søvnrytmen kunne forbedres. Tænk hvis jeg kunne gøre noget for at give mit barn de bedste betingelser, for den gode, regenererende søvn. Jeg har læst og studeret en del omkring emnet og fundet en løsning der virkede for os. Så den gode nyhed er at man KAN gøre noget for at forbedre børnenes søvn – og jeg vil super gerne dele de ting jeg fandt ud af, med dig der står med samme udfordringer lige nu.

Måske drømmer du bare om

  • at dit barn får en god og nærende søvn
  • at lære nogle redskaber til god søvn
  • at der kommer balance og trivsel
  • rolige eftermiddage uden “brandslukning”
  • hyggelige stunder mellem søskende
  • at lillesøster ikke bliver “klemt”
  • færre konflikter i skolen, og overskud til at lære mere
  • at dit barn får mere overskud til at danne venskaber
  • selv at kunne give dig hen til søvnen, i vished om at dit barn sover tungt og godt
  • sofa-tid og snakke-tid sammen med din partner

 

Kender du nogle af de her tanker? Det var i alle tilfælde sådan jeg havde det da det hele var kørt af sporet med søvnen for begge mine drenge. I dag går det heldigvis super godt – vi får alle sammen vores søvn igen og begge drenge er kommet op på normalvægt og er friske og sunde at se på.

 

Vil du lære hvordan du hjælper dit barn til bedre søvn?

Jeg har samlet mine bedste tips til hvordan du optimerer dit barns søvn i mit nye online-kursus “Bedre søvn til dit barn”. Kurset består af 6 moduler der er optaget som video så det er nemt for dig at gå til – også hvis du er en træt forældre. Du kan se kurset lige når du vil og i det tempo der passer dig.

Bedre søvn til dit barn - online kursus

Opstart efter Corona-tiden – børn med autisme eller ADHD

Opstart efter Corona-tiden – børn med autisme eller ADHD

Opstart efter Corona – for børn med autisme eller ADHD.

Så kom beskeden om at skolerne så småt begynder at åbne lige så stille efter Corona-tiden… i er sikkert også allerede i gang med at få beskeder på AULA og få opringninger fra vores hårdtarbejdende skoler og dagtilbud. Hvis dit barn går i specialklasse er de blandt de første der starter op – sammen med børnehavebørn og 0. til 5.klasse i almindelig folkeskole.

Der kan være mange spørgsmål og mange ting at tænke på for os som forældre – men i høj grad også for vores børn.

Nervøsitet og angst er desværre noget mange af os kender til i hverdagen med børn med autismespektrumforstyrrelser. Der bliver i den grad skubbet til børnenes angst og tanker nu, hvor skolen skal åbne op med nye regler – skemaændringer – måske skal de have et nyt klasselokale og måske er der nye toiletvogne og man må ikke rigtig komme for tæt på de andre… Der er så mange ubekendte. Det er der for os alle sammen.

I forvejen er børn med ASF desværre ret hårdt ramt af skolevægring og stress. Det er faktisk op imod hvert tredje barn eller ung med ADF der nægter at gå i skole.

Det er vildt svært at stå i – og det påvirker i dén grad hele familien.

Jeg har samlet lidt af mine tanker i indlægget her – jeg har lavet et arbejdsark så du kan notere dig hvilke tanker du har gjort dig omkring det jeg skriver. Jeg ved godt at der er mange forskellige familier og børn der ude –  og vi står alle sammen i forskellige situationer. Men mit skriv her er egentlig også for at samle mine egne tanker omkring det… det er ikke sikkert det hele passer i din situation – men måske kan du få noget med dig alligevel.

Med ønsket om at i får den bedste opstart rundt om i de små hjem <3

FORBERED

Første punkt handler om at forberede opstarten.

Jeg ved godt at det kan være et sprængfarligt emne, at begynde at snakke om i familien. Stemningen bliver lynhurtigt dårlig, hvis du har et barn der har det svært med opstarten. Men jo før du kan starte og jo mere du kan vænne barnet til tanken, jo bedre og lettere en opstart kan i få. Hvis du venter til sidste øjeblik, bliver det sværere for barnet. Vores børn har, om nogen, brug for tid til at vænne sig til en ny tanke. Men jeg kender godt til at man har lidt sommerfugle i maven over at skulle tage emnet op – for vi vil jo helst ikke ødelægge den gode stemning.

Hvilke ting har du brug for at undersøge inden opstarten? Her er nogle ting jeg har tænkt over kunne være skønne for drengene at have styr på:

  • Er der skema-ændringer?
  • Er skoletiden ændret? Hver dag? Forskellig mødetid?
  • Skal de bruge en toiletvogn og hvor står den i så fald?
  • Skal de skifte plads? Klasselokale?
  • Hvilke lærere bliver tilknyttet?
  • Hvilke elever kommer?
  • Regler for håndvask m.v. bliver der er system?

 Jeg ved godt vi ikke kan forberede alt – men jo flere brikker der kan komme med i puslespillet, jo bedre billede får barnet af hvad der skal foregå.

Tit er børn som vores visuelt stærke. Så alt hvad der kan sættes billede på, vil være en hjælp.

Har personalet mulighed for at tage et billede at toiletvognen? Af den nye plads? Af klasselokalet? Hvordan ser der ud? Er der tapet op hvor de må være? Hvem skal være i min gruppe?

Selvfølgelig skal vi ikke overbebyrde lærerne og pædagogerne med ALT for mange spørgsmål. De skal jo også have en chance, for at finde sig til rette med det hele. Men det du tænker kan være relevant, for børnene at vide, for at de får en god opstart, vil alt andet lige også hjælpe lærerne og pædagogerne, når hverdagen går igang igen 🙂 Det vil i alle tilfælde give mere ro på dit barn.

Hvis du modtager billeder, kunne du hjælpe lærerne eller pædagogerne, ved at dele det med de andre forældre i klassen, hvis de også kunne have gavn af forberedelsen. Det vil hjælpe alle børn og forældre i den her situation 🙂

Du kan også overveje, om der er noget du kan gøre for at gøre opstarten lettere for dit barn?

Er der mulighed for at du evt. kan hente og/eller bringe den første tid? 

Kan i lave nogle ”nødplaner” klar? Kan i sammen forberede hvad dit barn kan gøre hvis det bliver for svært? Er der en bestemt voksen som dit barn har tillid til eller kan tale med? Er der et sted på skolen eller institutionen som dit barn kan søge ”helle”? Måske et sted dit barn kan hvile sig?

Er det en mulighed at ringe hjem? At blive hentet?

Det kan være rart for dit barn at have sådanne planer ”klar” Det kan få puslespillet til at hænge sammen, at du giver dit barn de brikker at arbejde med.

Det kan også være en hjælp at lave små huskesedler eller ”socialhistorier” der forklarer med tegninger. Det er igen det her med at ord forsvinder men billeder binder… Det er så skøn en huskeregel.

Hvad med tiden hjemme de første uger efter opstart? Er der mulighed for at skærme dit barn lidt her? Har i mulighed for at skære ned på aftaler og aktiviteter? Også i weekenden de første par uger? Kan i sørge for ro og opladning når dit barn kommer hjem? Er der mulighed for at få lidt frisk luft og røre sig lidt?

Hvad kan dit barn godt lide at lave for at lade op? Skriv det på arbejdsarket så du kan blive inspireret de dage hvor det bliver svært.

Hvilke aftaler kan evt skubbes? Kan i aflyse eller tilpasse jer så i deler jer op i familien? Det kan være skønt på forhånd at have overvejet de her spørgsmål så du er afklaret og kan informere i god tid.

 

MOTIVATION

Hvad kan motivere dit barn til at komme i skole igen? Er der nogle positive ting der kan ”trække” lidt? Er der et yndlings-fag der er sjovt? Er der noget legetøj der er sjovt? Måske er der en bedste-ven som er savnet? En sjov leg i pausen? Skriv det ned på arbejdsarket så du har noget at fremhæve de dage det kan være svært.

 Mit bedste råd er at prøve at parkere sin egen usikkerhed i den her situation. Vores børn er super nemme at affektsmitte. De mærker lynhurtigt vores usikkerhed eller negativitet. Prøv om du kan tale positivt om situationen. Fremhæv de positive ting, som barnet kan motiveres af.

 Hvis der er behov for at snakke om nogle bekymringer eller udfordringer, så prøv om du kan vente med at snakke om dem, til barnet ikke er inden for lytte-radius. Præsenter gerne løsningerne for dit barn, og inddrag selvfølgelig dit barn – men først når du lige har vendt det selv, og opvejet for og imod.

Har barnet uro eller angst omkring det hele er det selvfølgelig vigtigt at vi ikke bare ignorerer det. Find gerne fakta der passer til barnets alder og forståelse og forklar det du kan. Brug gerne få ord. Gentag gerne de sætninger du har forberedt og forsikr dit barn om at det er fakta. Det giver ro og tryghed at du bruger de samme ord.

Har du brug for naturmidler der kan hjælpe dit barn mod tankemylder, uro, ængstelighed og det at vænne sig til en ny situation så er du velkommen til at sende mig en besked. Jeg rådgiver dig gerne individuelt i forhold til dit barn, så i kan komme så godt igennem den her udfordrende tid som muligt.

STRUKTUR

Sidste punkt handler om hvordan du støtter dit barn med struktur. Det kender du sikkert til allerede – måske bruger du forskellige visuelle hjælpemidler allerede.

Hvis du er ny i den her autisme-verden, så vil jeg gerne guide dig igennem det med struktur og visuelle hjælpemidler, i et andet indlæg.

Her er generelt nogle tanker og tips omkring struktur i forbindelse med opstart.

Det kan være godt at have en morgen-struktur til jeres hverdag. Den sidste tid har måske kørt med en anden struktur end vanligt. Det kan være godt at starte op med at indføre hverdags-strukturen igen et stykke tid før opstarten. Nu er det forskelligt hvornår de forskellige skoler og institutioner kan være klar… men begynd gerne allerede nu at indføre ”hverdagen”.

Der kan være tanker omkring madpakker. Det har altid været lidt et issue her hjemme… Den ældste har ikke altid lyst til at spise andre steder end hjemme. Den yngste svinger enormt meget med hvor meget eller hvor lidt han spiser.

Et lille tip kan være at bruge den samme boks hver dag. Gerne en boks hvor tingene ikke er blandet sammen, men adskilt i små rum. Især lige nu hvor mange kantiner har lukket pga smittefare er det vigtigt med mad til hele dagen.

Sørg for mad, der kan sikre dit barn et stabilt blodsukker, gennem hele dagen. Det gør det lettere for dit barn at holde humøret højt og temperamentet nede. Her er nøgleordene god protein – kød, bønner, ost, en rest aftensmad m.m. Gerne fuldkorn som giver en god mæthed. Fuldkornspasta, fuldkornsris, rugbrød eller grovbrød. Rigtig gerne grøntsager som også fylder godt og er hele fødevarer som tager noget tid for kroppen at ”pakke ud”.

 Aftenrutiner på et skema med sengetid og ”ritualer” der er genkendelige. Gerne det samme hver aften så kroppen bliver ”klar” til at sove.

Hvis der er uro i kroppen om aftenen, kan det være godt at smøre med magnesiumcreme – det afslapper musklerne og giver sådan en dejlig ro i kroppen.

Det var mine tanker omkring det her med opstart – der kunne siges og skrives meget mere om det emne… men på en eller anden måde, må vi igang med hverdagen igen. Det er dig der kender dit barn bedst og kan støtte det på den bedste måde 🙂 Jeg håber du kunne bruge nogle af de ting jeg har valgt at tage med her.

 

Sådan sniger du flere grøntsager i dit barn med ASF

Sådan sniger du flere grøntsager i dit barn med ASF

Flere grøntsager til børn med ASF

Flere grøntsager til børn med ASF

 

Åh de kære grøntsager – og de kære børn.

Når vi har børn med diagnoser som ADHD, autisme, angst m.v. følger der også tit en del andre ting med. Rigtig mange børn med diagnoser har spisevægring, appetitløshed eller udfordringer med konsistens og smag.

Her hjemme har det været en skepsis over for nye madvarer eller konsistenser.

Det kan være en udfordring for vi vil jo så gerne have nogle gode ting i dem – noget brændstof som gør dem godt.

 

Når grøntsager ikke er på top 1000 hos børn

 

Grøntsager er bare ikke på top 1000 det kan jeg lige så godt indrømme.

Maden bliver dessikeret og sorteret og alt hvad der er “mærkeligt” ryger i en bunke i den ene side af tallerkenen. Det er der jo ikke meget fidus i. Du kender det garanteret også.

Rå gulerødder går fint – men kogte er no-go! Sådan er der så mange “regler” – og ting kan bestemt ikke blandes sammen!

Her hjemme har vi f.eks. aldrig en blandet salat. Det fungerer ikke!

Vi bruger små skåle med de forskellige ting i – så kan de tage en ting ad gangen som de nu har lyst til.

Jeg er begyndt at elske at finde små fine skåle til det forskellige – kan lige så godt gøre noget hyggeligt ud af det jo 🙂

Men jeg har et ekstra lille tip til dig hvor du kan få masser af grøntsager sneget ind 😀

Selektiv spisning og ADHD

Snig flere grøntsager i dine børn – sådan gør du:

 

Mit tip er faktisk et lille trick jeg har brugt i mange år.

Vi kalder det hemmelig ingrediens – og det har de aldrig studset over 😀

Jeg tømmer grøntsagsskuffen for diverse grøntsager som trænger til at blive brugt.

I starten var det mest løg og gulerødder og pebberfrugt – de smager ikke så meget igennem.

Det hele hakkes lidt groft og steges af i en stor gryde med lidt olivenolie.

Når det lige har taget lidt farve kommer jeg en lille smule vand i og lader det koge 15-20minutter til gulerødderne er møre.

Grøntsager til børn med ASF

Når gulerødderne er møre lader jeg det hele køle af.

Derefter blender jeg det hele til puré.

Farven varierer alt efter hvad der var i grøntsagsskuffen.

Nu pakker jeg det hele i små bøtter eller fryseposer og fryser det ned.

Plejer at fryse ca 3-5dl i hver portion.

Sådan en blok plopser jeg ned i kødsaucen sammen med yndlings-tomatsaucen og smager til med krydderier så det smager “som det plejer”.

Hvis vi skal have gryderet ryger der også en blok ned i når kødet har kogt færdigt… det er der ingen der opdager. Saucen jævnes som sædvanligt og alle er glade.

Drengene er så store nu at de godt ved hvad det er – men de vil gerne spise det nu. Bare de slipper for klumperne 😉

Start evt med at komme lidt i bare – hvis dit barn er meget sensitivt kan det være godt at øge mængden gradvis.

 

Start i det små – og øg mængden gradvist

 

Start med grøntsager der ikke smager så meget igennem.

Med tiden kan du putte andre grøntsager i også… man må sno sig ved du 😉

Den portion jeg har lavet i dag indehold denne her:

ADHD og grøntsager

Pak maden med gode nærringsstoffer fra grønt

 

Fennikel – du gættede rigtigt! Der kom også et par stængler bladselleri i og lidt pebberfrugt.

Tidligere har jeg med held sneget rødbede i også. Squash er også et hit da de ikke smager så meget igennem.

Det der nu lige var i skuffen der skulle bruges 🙂

Jeg håber jeg har kunnet inspirere dig til hvordan du kan snige flere grøntsager ind i måltiderne hjemme hos jer.

Alt gælder når man har børn med ADHD eller autisme der er småtspisende og selektive.

Når du pakker maden med næringsstoffer på den her måde, kan du sikre dig at dit barn får mere brændstof til dagen og mere energi til at klare sine udfordringer 😉

Læs også mit indlæg om ADHD og undervægt.

 

Nemme tips til hvad du kan gøre for at pakke dit barns mad med flere nærringsstoffer.

Læs der her