Trivsel med SER-metoden
Trivsel for børn med autisme og/eller ADHD er en kompleks situation.
Der er ikke nogen “opskrift” eller tips, som bare lige kan fikse udfordringerne. Det var lækkert hvis der var.
Det er så forskelligt fra barn til barn og familie til familie, hvad det er der trigger mistrivsel.
Derfor har jeg sammensat SER-metoden, som guider dig til hvor du starter, når du gerne vil bygge trivsel op sammen med dit barn.
Jeg ser trivsel som et tårn af byggeklodser – vi kan vende og dreje og bygge op som vi vil. Det er individuelt hvordan vores tårn ser ud og hvad vores mål med at bygge tårnet er.
Nogle gange vælter tårnet. Livet sker og hverdagen forandres måske.
Men det vigtige er at vi har byggeklodserne, så vi har mulighed for at stable trivsel på benene igen.
Det handler om byggeklodser af viden og resourcer.
Her hos SanseFamilie har jeg sammensat SER-metoden, hvor jeg deler min viden og mine egne erfaringer, med dig der lige nu er udfordret mor til et barn med autisme og/eller ADHD.
Jeg har sammensat principperne i SER-Metoden sådan, at du kan få de byggeklodser du har brug for lige nu. Alt efter hvor i oplever de største udfordringer med mistrivsel lige nu.
Hoved-områderne er:
S for Struktur
E for Ernæring
R for Ro
De tre områder overlapper selvfølgelig hinanden og indvirker på hinanden…
Men opdelingen giver dig en idé om hvor du kan starte – hvor det giver mest mening at starte på jeres tårn.
Du vælger efter hvilket område der fylder mest for jer lige nu.
Lad os kort gennemgå de 3 bogstaver et af gangen:
S for struktur
Struktur er et kedeligt ord – men ikke desto mindre er det en vigtig byggeklods for trivsel – især når du har et barn med autisme og / eller ADHD.
Struktur kan handle om:
- stress i hverdagen
- hverdagens opbygning
- skole
- fritid
- visuel støtte
- adfærdsproblemer
- pædagogiske værktøjer
- tid til bevægelse
- mor-tid og egenomsorg
- rutiner og ritualer
Stress
Det er min erfaring at det er svært at arbejde hen imod trivsel hvis barnet er stresset og totalt i – ”kamp/flugt”. Der handler det om ren overlevelse i barnets system.
Hvis nu du var på flugt fra en sabeltiger, så var der kun en ting der galdt – at komme væk i en fart eller tage kampen op. Du ville være i stress-mode og være opmærksom på alle lyde og bevægelser – du ville få ekstra adrenalin, så du kunne løbe hurtigere eller få flere kræfter til at kæmpe med. Det er ikke lige dér du tænker på at spise mad, vasketøjet eller hvad i skal have til aftensmad. Eller læser en bog for at lære noget nyt. Nej, din hjerne er fuldt fokuseret på at overleve.
Det samme med vores børn – hvis de er i stress-mode, så er deres hjernes fokus at kæmpe eller flygte fra de ting der stresser. Det er svært at sidde stille, det er ikke lige dér de er motiverede for ny mad, for læring eller for søvn for den sags skyld.
Hverdagen
Det er vigtigt for familien at der bliver mulighed for at finde ro og opladning i hjemmet når verden udenfor er voldsom og uoverskuelig måske. Hvad kan vi skrue på for at få en rolig base?
Er der overskud til fritidsaktiviteter for tiden eller kan i måske skrue ned og finde lidt ro på den måde – for en tid.
Alt er en periode. Det er ikke for evigt – bare rolig.
Egenomsorg
Egenomsorg som primær omsorgsperson til et barn med ADHD eller autisme er møg-vigtigt.
Du har sikkert hørt det omtalt før – som at tage redningsvesten på først hvis skibet synker. Men det er et rigtig godt billede – for ellers kan du ikke hjælpe dine børn. Men det er lettere sagt end gjort – i know!
Visuel støtte og adfærdsproblemer
Et andet punkt som hører ind under struktur er visuel støtte og hjælp til at forandre en uhensigtsmæssig adfærd med pædagogiske værktøjer. Det kommer vi meget mere ind på senere.
E for ERNÆRING
Endnu et kedeligt ord – jeg ved det godt. Men ernæring dækker alt det som vi fylder i vores børn af gode sager, for at de kan vokse og trives på den bedste måde.
Ernæring er de mursten der skal til, for at vi trives, gror og vokser som vi skal. Her under hører makronæringsstoffer fra den mad vi spiser og også micronæringsstoffer som vitaminer og mineraler.
Der kan være store udfordringer i forhold til det med mad og børn med autisme eller adhd.
Emnerne der indgår i min metode kan være emner som:
- Madmod og kræsenhed
- småtspisende børn
- undervægt eller overvægt
- intollerancer – mad der driller systemet – hvordan spotter man det?
- hvordan ved du om dit barn er dækket ind med vitaminer og mineraler?
- Tegn på vitamin- og mineralmangel
Rigtig mange af vores dejlige børn med ADHD og/eller autisme har udfordringer i forhold til maden. Det kan være strukturen, smagen, duften eller udseendet der trigger at de ikke har lyst til at smage på maden.
Rigtig mange børn der får ADHD-medicin oplever desværre at få kvalme og madlede som bivirkning. Der skal tænkes kreativt for at få dem dækket ind med mad nok – det kræver virkelig meget fokus.
Jeg taler med rigtig mange forældre der oplever undervægt eller overvægt i forhold til deres børn med udfordringer. De kan være småtspisende eller måske har de slet ingen stopklods i forhold til mad. Begge dele er en udfordring.
Undersøgelser har vist at 64% af børn med ADHD har fødevarer som deres system ikke kan nedbryde rigtigt. Jeg er sikker på at noget lignende gør sig gældende for børn med autisme. Når fødevarerne ikke nedbrydes rigtigt sætter det sig som symptomer i kroppen – det kunne være træthed, adfærdsproblemer, hovedpine, forstoppelse, diaré, bleghed, tyndt hår eller hyppige forkølelser for lige at nævne nogle stykker. Så hvordan spotter du om dit barn reagerer på noget det spiser? Jeg guider dig igennem.
Jeg underviser dig også i hvordan du spotter vitamin- og mineralmangel hos dit barn – og hvordan du nemt tanker det op igen.
Det var lige kort omkring udfordringerne under Ernæring.
R for RO
Ro er et lidt bredt begreb – men er det ikke det vi i bund og grund ønsker for vores barn – ja for hele familien? Ro til at være til og bare kunne nyde at være sammen og gøre de ting vi kan lide? Ro i vores barns system, så det kan finde trivsel og glæde igen.
Ro kan dække over emner som:
- ro i kroppen
- bedre søvn
- nervesystemet i balance
- ro på symptomer som forstoppelse, eksem og acne
- færre nedsmeltninger / raserianfald
- hjælp til et barn med ængstelse
- spisesituationer som alle hygger sig med
Jeg gætter på, at der er lidt udfordringer for dig i denne kategori – derfor er jeg glad for at du læser med. Der ER nemlig ting du kan skrue på for at hjælpe dit barn på de her punkter.
Måske er du forælder til et barn der bare ikke sover om natten… du kender sikkert de lange aftener med putning og uro. Måske er der gråd og kamp for ikke at falde i søvn – måske kører tankerne på højtryk. Du skal vide at jeg har været samme sted – det er skrækkeligt! Især når man bare drømmer om sofa-tid og ro i hovedet, så man kan lade op til endnu en ny dag lige om få timer. Men jeg har dig! Jeg ved hvad der skal til og deler mine erfaringer med dig.
Samme historie hvis du er en af de mange forældre der har et barn med forstoppelse…
Jeg glæder mig til at hjælpe jer med at bygge jeres personlige tårn.
Du kan komme igang med de første “byggeklodser” ved at søge på dit barns udfordringer oppe i fanen “Er det dit barn?” øverst oppe på siden. Der samler jeg mine bedste tips til de forskellige udfordringer der ofte følger med et barn med særlige behov.
Du kan se en oversigt over hvordan jeg kan hjælpe dig lige her på siden “Sådan hjælper jeg”
Der kommer mere indhold efterhånden som jeg får produceret kurser, blogindlæg og meget mere der kan hjælpe dig som forælder til et barn med ADHD eller autisme.
Læs med på bloggen
Hvem er jeg?
Der er så meget vi kan gøre for at hjælpe vores børn med udfordringer.
Jeg hedder Tabitha og jeg har gået vejen selv med mine egne drenge og fået styr på alt fra forstoppelse, nedsmeltninger og depressive tanker til hudproblemer, myldertanker og selvværdsproblematikker. Jeg ved hvor meget det fylder når vores kære børn ikke trives! Pyha jeg har selv været der!
Hermed siger jeg ikke at alle problemer forsvinder som med et trylleslag – men hvis bare der var nogle af dem der kunne mildnes så DE ikke fylder i hverdagen så er det også værd at tage med. Hvis bare vi kunne give lidt trivsel til vores børn – så har de krudt til at arbejde med deres udfordringer.
Der er nok at bruge krudt på når man har børn med diagnoser eller udfordringer.
Jeg har en baggrund som mor, Kranio-Sakral Terapeut og BørneSundhedsVejleder og det er med afsæt i det at jeg vejleder dig og kommer rundt om hele barnet – med hensyn til kost, sundhed, kostilskud, naturmedicin og pædagogiske virkemidler. Jeg gør mine råd til dig så enkle som muligt, så du hurtigt kan komme igang med at skabe resultater.
Jeg er så klar til at hjælpe dig med at få en lettere hverdag.