bedre søvn til dit barn med søvnproblemer
Søvnproblemer er et kæmpe stort problem i mange familier med diagnoser som ADHD, ADD, autisme eller tourette. Derfor drømmer mange familier om bedre søvn til børn med søvnudfordringer.
Søvnproblemer kan også være udfordrende hvis du har et barn med angst eller som er særligt sensitivt.
To tredjedele af forældre til børn med ADHD fortæller om søvnproblemer hos barnet. Godt halvdelen af børn og unge med ADHD klager selv over søvnproblemer.
Det er noget af det hårdeste du kan opleve som forældre – der er en grund til at man visse steder bruger søvnmangel som tortur :S
De der lange, seje aftener med et eller flere børn der render rundt eller kalder i én uendelighed – så skal de have vand – så skal de lige op og tisse igen igen – så er de sultne – så bliver de bange for et eller andet – så kommer de lige i tanke om at de har glemt yndlingsbamsen nede ved mormor…. pyha vi kender det alt for godt her hjemme i alle tilfælde.
Næste morgen er både børn og forældre fuldstændigt drænede for energi – der er sure miner og det er ikke nemt at få dem afsted i skole til tiden. Skolen brokker sig måske lidt over at det ikke er nemt at lære dit barn noget fordi det enten reagerer med at falde i staver eller at holde sig selv igang ved at drøne rundt og lave larm.
Om eftermiddagen når alle mand er hjemme igen – så er tiden måske præget af uro – ulvetime – nedsmeltninger over småting – skænderier og surmuleri alt imens du jonglerer rundt og prøver at få lavet aftensmad i god tid… de skal jo heller ikke for sent i seng :S
Som forældre går man hele dagen i en osteklokke og gruer bare for at det bliver aften igen og hele rumlen gentager sig :S Parforholdet lider under det – der er jo aldrig ro på til at få snakket eller lavet et eller andet sammen.
Pyha – jeg gætter på at du genkender noget af det siden du er landet her <3
Men fortvivl ikke! Der ER noget at gøre.
Faktisk vil jeg sige at der nu er kommet ro på her hjemme efter nogle hektiske år hvor vi har afprøvet mange forskellige ting.
De ting der har virket for os vil jeg dele med dig i kurset her. Så kan du skyde genvej til en bedre søvn for dit barn med søvnudfordringer – og dermed også for dig selv.
Søvnen er en vigtig brik for dit barns humør, fordøjelse og immunforsvar. Det er super vigtigt for dit eget overskud og stemningen i familien.
Kurset her er et værktøj til dig der
– ønsker handlekraft i forhold til at forbedre dit barns søvn
– selv vil hjælpe dit barn til en bedre søvn
– gerne vil have mere energi og glæde i din hverdag
– gerne vil minimere antallet af nedsmeltninger
– har brug for at dit barn ikke så tit er syg eller uoplagt
– ønsker dig roligere eftermiddage og stille aftener
Alt det får du:
På kurset lærer du
Modul 1: Intro om søvn.
Hvor meget skal mit barn egentlig sove for at det er nok?
Hvordan går det med søvnen lige nu inden vi starter?
Modul 2: Din søvn-værktøjskasse.
Inspiration til forskellige naturlige virkemidler du kan bruge for at optimere dit barns betingelser for en god søvn.
Ideer til hvordan du skaber rolige rammer, for den bedste søvn.
Vitaminer og mineraler – mangler mit barn noget der hjælper kroppen til bedre søvn?
Modul 3: Soveværelset
Tips omkring stimuli og indretning. Info om hjælpemidler som vægtdyner – hvad er det og hvorfor virker det hos nogle børn. Hvordan du vælger den rigtige dyne.
Modul 4: Benspænd for den gode søvn
Tristhed og angst – når det kører lidt i ring og der kommer grimme tanker som gør dit barn bange eller trist.
Jeg klæder dig på til at hjælpe dit barn med naturlige midler og pædagogik der virker.
Modul 5: Søvnboostere øvelser til bedre søvn
Jeg viser dig nemme øvelser som kan hjælpe dit barn til at falde hurtigt i søvn.
Det har en stor værdi at du kan tilbyde barnets krop og nervesystem noget afspænding og ro.
Du kan lave øvelserne sammen med barnet – afhængigt af alder kan barnet også lære at lave dem selv.
Modul 6: Opsummering
Jeg fortæller lidt mere om fysiske spændinger og hvad der yderligere er at gøre hvis der stadig er punkter der driller.
Jeg fortæller hvordan du kan få min personlig hjælp hvis der er udfordringer i ønsker at arbejde videre med.
Nemme arbejdsark og øvelser:
Søvntracker
I første modul får du en overskuelig søvntracker hvor du kan skrive på hvornår barnet sover, og hvilke udfordringer der har været ved sengetid. Det er et godt værktøj til at blive klog på HVAD det er der driller, og hvor lidt eller meget dit barn sover, inden i går igang med de næste moduler.
Hurtig-guides
Du får to oversigter med de tips og tricks som jeg anbefaler hvis dit barn har tankemylder, uro eller ængstelse ved sengetid. De er lige til at printe ud og have liggende, så du nemt kan hjælpe dit barn naturligt til at finde roen igen.
Sove-historie
Jeg har fået lov til at dele en dejlig sove-historie eller sove-meditation med dig der køber adgang til kurset. Lydfilen er afslappende og hjælper dit barn til at finde ro
Rabatkode til pictogrammer
Du får også en lækker rabatkode til pictogrammer der kan købes som selvklæbende folie-pictogrammer eller magnetiske. De er guld værd til at skabe ro og overblik på børneværelset blandt andet.
5 nemme, søvnboostende øvelser
Øvelserne er baseret i Kranio-Sakral Terapi som har en dyb og god effekt på nervesystemet. Jeg er selv uddannet og har taget specialkurser i børn med særlige behov. Her lærer jeg dig her 5 effektive øvelser du nemt kan lære for at hjælpe dit barn.
Din underviser:
OM MIG
Jeg hedder Tabitha og har startet SanseFamilie fordi jeg selv har manglet et sted at samle inspiration og viden om løsninger på mine drenges udfordringer gennem tiden.
Vi blev sendt hjem fra udredning med et papir med 3 fine diagnoser og så kunne jeg ellers gå hjem og google. Det bliver man ikke i bedre humør af skal jeg lige hilse og sige. Uha det var tungt det der kom frem.
Gennem tiden har jeg lært at læne mig mere op ad mulighederne og de positive aspekter frem for begrænsningerne og de negative udsigter. Altså ikke naivt og i blinde – men mere et bevidst valg om at der ER noget at gøre og at jeg gerne vil prøve at skabe et liv der er så godt som muligt for mine skønne drenge og os selv 🙂
Begge vore drenge har flere forskellige diagnoser og udfordringer – jeg mener derfor at jeg har en bred erfaring som kan komme dig tilgode.
Jeg er uddannet Kranio-Sakral Terapeut med specialkurser inden for børn og børn med særlige udfordringer. Desuden er jeg certificeret BørneSundhedsVejleder hos Anette Straadt.
Du får adgang til alle modulerne med det samme
Du får adgang til alt materialet på en gang – så kan du arbejde med det i dit eget tempo og når du lige har lidt tid til at se på det.
Du er ikke afhængig af dato´er og tidspunkter – du kan se modulerne når det passer ind i din hverdag.
Alt undervisningsmateriale afleveres som videoundervisning og worksheets som pdf-filer du kan downloade og printe ud efter behov.
Det siger andre
Jeg fik hørt modulet med vitaminerne idag, (det er der jeg er nået til) GENIALT - virkelig godt! Jeg har været i helsekosten og købe idag. Du forklarer det på en meget simpel og rigtig god måde, så alle forstår det. Du henviser til produkter, der er nemme at få. Har før hørt noget med autisme og vitaminer, og der opgav jeg simpelthen, fordi produkterne skulle bestilles i England, det blev bare for uoverskueligt at finde ud af. Glæder mig til at se om det har en effekt...
Vores søn havde massive
søvnproblemer - faktisk gennem
hele sit liv. Jeg tør næsten
ikke at sige det højt... - men nu sover min søn som
aldrig før. Han sover næsten
10 timer hver nat nu.
Nu kan jeg sidde i sofa´en
sammen med min mand om
aftenen, og der er rent
faktisk tid til at tale
sammen.