Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Ernæring og ADHD

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

 

Endnu en byggeklods i min SER-metode, som er vigtig når vi taler om børn med udfordringer er ernæring. Det lyder tungt og kedeligt i know. Men ernæring er alt det vores børn skal bruge for at have energi og krudt til hverdagen. Alt det de skal bruge for at vokse og udvikle sig på den bedste måde.

Her er der virkelig mange familier der er udfordrede, for tit er børn som vores udfordrede af smag, konsistens og duft. Mange børn med ADHD eller autisme er småtspisende eller meget selektive i deres madvaner. Det er min erfaring at det skaber en del bekymringer når vores børn ikke spiser nok eller meget ensidigt. Rigtig mange børn med ADHD eller autisme har daglige mavesmerter, kvalme, forstoppelse, madlede, hovedpine og andre fysiske symptomer som lægges oven i deres udfordringer.

Så byggeklodsen her handler om hvordan vi kan justere og arbejde med at pakke maden så den er lidt mere næringsrig… hvordan vi kan tanke op med de rigtige mineraler og vitaminer så de er dækket ind – også selvom de er småtspisende eller selektive.  Vi kan også arbejde lidt med madmod og lysten til at spise. Vi arbejder også med at spotte om der er fødevarer der driller fordøjelsen og hvordan vi kan hjælpe fordøjelsen godt på vej.

Det er her jeg har udviklet min SER-metode. Både i kraft af mine uddannelser – men mest af alt mine egne erfaringer som mor til to udfordrede drenge. Metoden hjælper dig til at se på de forskellige aspekter i dit barns liv som kan være i spil. Metoden hjælper dig til at se på hvad der udfordrer – at identificere trivselstyvene – og sortere i hvad der er noget du kan hjælpe med og hvad der ligger uden for, det i ikke umiddelbart kan ændre på.

Du kan læse mere om metoden lige her (klik på billedet)

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

Byggeklodsen E: 

Emnerne der indgår i denne byggeklods kan være:

  • Madmod og kræsenhed
  • småtspisende børn
  • undervægt eller overvægt
  • intollerancer – mad der driller systemet – hvordan spotter man det?
  • hvordan ved du om dit barn er dækket ind med vitaminer og mineraler?
  • Tegn på vitamin- og mineralmangel

Rigtig mange af vores dejlige børn med ADHD og/eller autisme har udfordringer i forhold til maden. Det kan være strukturen, smagen, duften eller udseendet der trigger at de ikke har lyst til at smage på maden.

Rigtig mange børn der får ADHD-medicin oplever desværre at få kvalme og madlede som bivirkning. Der skal tænkes kreativt for at få dem dækket ind med mad nok – det kræver virkelig meget fokus.

Jeg taler med rigtig mange forældre der oplever undervægt eller overvægt i forhold til deres børn med udfordringer. De kan være småtspisende eller måske har de slet ingen stopklods i forhold til mad. Begge dele er en udfordring.

Undersøgelser har vist at 64% af børn med ADHD har fødevarer som deres system ikke kan nedbryde rigtigt. Jeg er sikker på at noget lignende gør sig gældende for børn med autisme. Når fødevarerne ikke nedbrydes rigtigt sætter det sig som symptomer i kroppen – det kunne være træthed, adfærdsproblemer, hovedpine, forstoppelse, diaré, bleghed, tyndt hår eller hyppige forkølelser for lige at nævne nogle stykker. Så hvordan spotter du om dit barn reagerer på noget det spiser? Jeg guider dig igennem.

Jeg underviser dig også i hvordan du spotter vitamin- og mineralmangel hos dit barn – og hvordan du nemt tanker det op igen. Du kan lære det online i kurset her under:

Vitamin Kursus, vitaminer og mineraler til dit barn, oversigt over indhold, Sansefamilie.dk, Tabitha

Personligt tilpasset vejledning

Jeg har også specielt tilpassede vejledningsforløb for dig, så du kan komme i bund med dit barns udfordringer – især hvis der er flere af ovennævnte parametre der driller for tiden. Her gennemgår vi dit barns udfordringer og jeg laver en tilpasset vejledning til netop jeres udfordringer. Sammen tilpasser vi planen til jeres hverdag, så i starter lige dér hvor det giver mening for jer. Vi plukker de lavthængende frugter først. Du får en nem køreplan med masser af forslag til små ting i kan gøre i hverdagen for at komme tættere på trivsel. 

PersonligVejledning til forældre

Madpakker og skolestart

Madpakker og skolestart

Madpakker til skolestart

adpakker og skolestart

 

Så er det snart tid til at genoptage madpakkeræset 🙂 Åh det kan være så svært at finde på – især hvis du har et småtspisende barn eller der er sensitivt for mælk eller gluten… eller bare for konsistenser og ting der er blandet sammen. Kender det til fulde – begge mine drenge er udfordrede i den retning…

Så jeg tænkte at give dig mine tips til madpakker der mætter og er spændende.

Mit første tip er madkassen – det er smart hvis den er delt op så maden ikke ligger og roder i det ene hjørne når den har ligget i skoletasken 🙂 Det skriver jeg mere om længere nede.

Mættende madpakker der også er indbydende når de bliver pakket ud.

Gode snacks der giver værdi og ikke bare “fylder op”

Lad os se på nogle ideer – måske kan du lade dig inspirere og tilpasse det til dit barn. 

Madkasse med flere rum

Det er så vigtigt at vores børn har sund og nærende mad med, som giver energi. Samtidig ved vi godt at det kan være svært for vores børn, det der med madpakker.

Hvis du har et småtspisende barn er det ekstra vigtigt at tænke på at pakke maden så den indeholder mest mulig næring. Så får de fuld valuta for den smule de evt spiser ❤️

Måske kan du hente lidt inspiration her – det har jeg i alle tilfælde selv tit manglet… billedet ovenfor er en madpakke lavet til min teenager…

 Salat af marineret kylling (færdigkøbt i f.eks. Lidl hvis det skal gå stærkt) en rest kogte fuldkornsris (indeholder blandt andet ekstra magnesium frem for hvide ris)
Peberfrugt og salat. Drysset med lidt planteost (da han ikke tåler mælk). Chedar-style da den smager af noget!

2 stykker groft brød med valgfri pålæg.
Nachos chips med salsa og lidt ananaskirsebær fra drivhuset. De er et eksperiment og noget nyt jeg prøvede at præsentere.

Velkendte gulerodsstave er gode og trygge 😉

Børn skal præsenteres for nye ting flere gange før de falder dem naturlige. Man siger omkring 7 gange faktisk… så fortvivl ikke hvis det ikke bliver spist de første gange ❤

Det hele er pakket i en Sistema-madkasse med flere rum. Den er jeg altså virkelig blevet glad for! Kan godt lide st der er en indsats der kan dele det store rum op, og at der medfølger en lille bøtte med låg der passer ned i et af de små rum. Det er ikke reklame – bare begejstring.

Lige nu er der tilbud på madkasserne hos med24.dk så jeg lige. Så hvis du kan bruge en ny er der penge at spare – det kan vi godt lide jo.. Ser endda ud til at de har optimeret madkasserne siden jeg købte dem.

Madpakker med mening

Det vigtige når du skal lave en god madpakke er at den er pakket med næring og ting der mætter… især hvis du har et barn der er småtspisende eller får nedsmeltninger når blodsukkeret dropper…

Vi går efter ting der mætter i længere tid. Det er tit ting der indeholder protein og fedt. Brød og pasta og hvede brænder kroppen hurtigt af – der skal noget mere solidt til…

Her hjemme har det været ting som:

  • Æggemuffins med bacon og peberfrugt
  • Salat med kylling og fuldkornsris eller fuldkornspasta
  • Grov sandwich med godt med pålæg – f.eks. kylling skåret i grove stykker.
  • Groft pølsehorn sammen med grøntsagsstænger og humus eller anden dip med noget gods i.
  • Skyr (hvis det tåles) med müsli af kerner og frø som en lille dessert.
  • Hjemmelavet proteinbar med før og kerner
  • Groft brød med kerner og fibre sammen med pålæg de kan lide… her har vi kørt i hamburgerryg i lang tid med den ældste. Gode tykke skiver så han får noget at leve af som han siger 😉
  • Sunde vafler med groft mel som snack
  • Nødder og kerner evt som knækbrød
  • Årstidens frugt og grønt efter hvad de kan lide

 

Hvad kan dit barn lide at have med på madpakken? Er der noget du savner inspiration til eller måske opskrifter på? Jeg elsker at dele ud af de erfaringer vi har gjort os gennem tiden. Så fyr endelig løs – enten her som kommentarer eller send mig en mail på tabitha@sansefamilie.dk

 Der er mere inspiration at hente på min instagram også – der er delt en del madpakketips gennem tiden.

Find mig på https://www.instagram.com/sansefamilie

På hjemmesiden har jeg skrevet mere til dig der har et småtspisende barn – måske kan du bruge mine tips til hvordan du pakker maden med næring. Vi har selv været der med begge drenge og arbejdede for at få dem op i vægt og energi gennem længere tid.

Du er selvfølgelig også velkommen til at få min personlige hjælp i et forløb hvor jeg tilpasser mine råd direkte til jeres situation… du kan læse mere her

 

Madpakker skolestart

Vaflens dag – sundere vafler der mætter mere

Vaflens dag – sundere vafler der mætter mere

Barn med byggeklodser

Sundere vafler der mætter

 

Det er vaffelens dag og det kan vi lige så godt nyde jo.

Vafler er fantastiske – ikke bare som en hyggelig dessert man kan sidde og bage ved bordet – men også som et mættende måltid, eller endda som morgenmad.

Ja du hørte rigtigt 🙂

Hvis du pakker dine vafler med sunde fibre og fedtstoffer sammen med æg – så udgør de et helt måltid. Et måltid der kan holde dig og dit barn mæt længe og giver kroppen noget at arbejde med. Det er en god gevinst – for på den måde holder du blodsukkeret mere stabilt og undgår humørsvingninger, nedsmeltninger, sure miner og træthed.

Tænk at man kan gøre det med vafler – det er da ren win-win.

Her hjemme bruger vi dem som mellemmåltider, morgenmad, eftermiddagssnacks, madpakkehygge  ja endda aftensmad i en snæver vending.

Du kan jo selv bestemme om du vil toppe med friske bær, en god syltetøj eller andet. 

Her hjemme bruger jeg glutenfri havregryn og plantemælk, da vi ikke så godt tåler gluten og mælk. Men det kan du tilpasse efter jeres behov.

Ved at bruge havregryn tilfører du vaflerne fibre og protein – frem for almindeligt hvedemel som ikke indeholder så meget. Æggene giver også protein. Det er jo tit det vi mangler til vores småtspisende børn – derfor kan man få alverdens proteintilskud på apoteket… men dengang jeg undersøgte det indeholdt de alle sammen mælk og også en del sukker. Det var ikke noget vi kunne bruge pga intollerancerne. Jeg kan også godt lide tanken om at tilføre kroppen hele fødevarer og sammensætte fibre, proteiner og fedtstoffer som giver kroppen mere at arbejde med.

Nå… du vil sikkert gerne snart have opskriften tænker jeg. Værs´go

 

Mor til barn med adhd  eller autisme søger svar

Du kan downloade opskriften her så du altid har den. Den åbner i et nyt vindue så du kan gemme den.

gør det nemt for dig selv

“Jamen jeg har ikke tid til at stå og bage vafler til hverdag” siger du måske.

Det forstår jeg til fulde – der er rigeligt at se til når hverdagen kører der ud af. Men den gode nyhed er at man sagtens kan bage dem i weekenden f.eks. eller en anden dag man lige har en halv time. For de kan holde sig i køleskabet nogle dage og kan også fryses til senere brug. De er ret skønne at have på lager faktisk.

Det kan også være at du kan lokke dine børn tilat spise forskellige frugter og bær sammen med vaflerne – det er bare ekstra bonus – så får de en masse gode vitaminer og mineraler med i “pakken”

Du kan godt høre jeg er ret begejstret for vafler ikke? Men de har redet en del da mine drenge var småtspisende for vafler kan næsten altid glide ned. Jeg gemte forskellige ting i vaflerne – f.eks. æg som er en kilde til protein og som de ikke ellers gad at spise. Kom også proteinpulver i… kun fantasien sætter grænser. På den måde gav det de spiste værdi for deres små kroppe og var ikke bare tomme kalorier eller fyld.

Den del fortæller jeg mere om – og arbejder jeg med i min SER-metode for trivsel for børn med særlige behov. Der står E´et nemlig for Ernæring… alt det vi kan gøre gennem kosten og via de rette tilskud af vitaminer og mineraler.

Du kan læse mere om SER-metoden her

Jeg håber du har fået lyst til at prøve at bage vafler – at eksperimentere lidt med at pakke maden med ekstra gode ting. Send mig endelig billeder hvis du får bagt en stak – det ville jeg virkelig elske at se.

 

Rigtig god fornøjelse

 

Vafler til småtspisende børn

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

Personlig hjælp til børn med autisme eller adhd

DE EKSTRA UDFORDRINGER

Børn som har autisme, ADHD eller tourette syndrom har ofte nogle følgevirkninger som går igen. Jeg ser igen og igen et mønster med symptomer som

  • forstoppelse
  • fødevareintollerance
  • eksem
  • kræsenhed eller selektiv spisning
  • undervægt eller overvægt
  • sengevædning
  • uheld i bukserne
  • tics
  • ængstelse
  • søvnproblemer
  • skolevæging

De her ting fylder meget i hverdagen – både for barnet og for os som forældre, der hele tiden prøver at få barnet i trivsel igen. Det er hårdt arbejde.

Man kan sige at i forvejen er vores børn spændt hårdt for – så alt det her ekstra oven i gør bare at der bliver endnu mindre overskud til trivsel og glæde i hverdagen.

Fordøjelsen er en stor udfordring. Studier viser at børn med autisme eller ADHD har en anden sammensætning af bakterier i maven end andre børn. Studier viser også at 64% af børn med ADHD har fødevarer de ikke så nemt kan nedbryde. Tænk lige over det tal… det er jo virkelig mange børn der går rundt og har det svært med fordøjelsen.

Du kender det sikkert fra dig selv ikke? Hvis du har bøvl med maven, så bliver din lunte sikkert kortere og du har ikke overskud til så meget.

Hvis maven ikke fungerer og trækker de gode næringsstoffer ud af maven – så har vi også tit udfordringer med søvnen, eksem, uheld i bukserne og ængstelse og mange andre ting. Det hele hænger sammen i én stor, ond cirkel.

Når man har forstoppelse eller er kvalm pga fordøjelsesproblemer så kan det også være svært at spise. Med yndlings-teksturer og selektiv spisning oveni er det bare heller ikke nemt. Især ikke fordi man som mor tit bliver virkelig bekymret når de ikke spiser. Pyh altså hvor det fylder når børnene ikke spiser. Hvad man ikke forsøger, for at få et eller andet i dem… tro mig  jeg har været der! Det bidrager nemt til at den onde cirkel bare bliver værre endnu. Man kommer til at få fyldt dem op med noget der ikke er super sundt eller gavnligt for maven. Eller noget der fylder op for den sunde aftensmad man ellers har stået og lavet.

Men cirklen KAN brydes. Vi har selv arbejdet med det her hjemme hos begge drenge. Så det KAN lade sig gøre 🙂

Dyne med naturfyld

TILBAGE TIL ÅRSAGEN

De her sammenhænge har gjort mig nysgerrig på om man kan finde en rod eller årsag til problemet. Min erfaring er at når vi kom til tjek på sygehuset eller børnepsyk så slog de det lidt hen og mente ikke at der var så meget at gøre ved det.

Vi fik tjekket for allergier og fandt ud af den yngste ikke kunne tåle mælk. Diætisten vi fik tilknyttet mente at det var vigtigt at give ham mælk, for at han fik kalk nok – så vi skulle finde grænsen for hvor meget han kunne holde i sig – så ville det være godt for ham! Men han blev jo monster syg af mælken… trist i humøret og totalt omskiftelig mave. Det kunne ikke være rigtigt at jeg bare skulle fortsætte med at fylde mælk på.

Andre gange når vi nævnte nogle symptomer blev vi spist af med at det er fordi han er autist. Så blev den lukket der.

Vi fik bygget forskellige typer medicin oven på hinanden for at tage de forskellige symptomer samt bivirkningerne fra anden medicin. Til sidst var begge drenge VIRKELIG undervægtige og den yngste udviklede voldsomme tics pga ADHD-medicinen, som jeg senere har fundet ud af at man ikke må give hvis de samtidig har Tourette. Det hele resulterede i at vi takkede nej til mere medicin og flere “forsøg” med at finde de rigtige præparater. Vi blev afsluttet fra psyk og måtte selv rode med at få styr på alle de tics som efterhånden var blevet selvskadende.

Jeg skriver ikke det her for at kritisere eller nedgøre systemet eller lægerne. Min erfaring er bare at er mangler noget viden på området. At børn med komplekse symptomer som autisme, ADHD eller tourette nemt bliver fejltolket. Symptomerne bliver lagt ind under diagnoserne som en del af funktionsnedsættelsen.

Heldigvis var jeg igang med at uddanne mig til BørneSundhedsVejleder på det tidspunkt. Jeg var igang med at nørde i tarmbakterier, fødevareintollerancer, eksem, forstoppelse, vitaminer og mineraler og meget mere på min uddannelse. Så jeg gik igang med at komme til bunds i de forskellige symptomer et af gangen.

“Alt det her skiver jeg for at fortælle dig at der ER noget at gøre. Jeg vil så gerne guide DIG til at få glæden og handlekraften tilbage i dit liv.” – Tabitha.

De kom igennem min plan for at tjekke vitamin og mineral-mangler, fødevareintollerancer og ubalancer. Vi gik igang med at tanke dem op med de bedste vitaminer og mineraler. Fordøjelsen blev støttet og hjulpet på vej. I dag er begge drenge i trivsel. Det er jeg SÅ glad og taknemmelig over. Det har givet os en HELT anden hverdag med mere overskud og glæde. Begge drenge er normalvægtige nu og jeg kan ærligt sige at de har det godt.

Det kan lyde tung og anstrengende, men tit er det bare små justeringer der skal til – sammen med en portion tålmodighed. Kroppen er virkelig intelligent når den bliver hjulpet og støttet. Selvfølgelig kræver det lidt arbejde at lave om på det man “plejer”  men jeg kan ærligt sige at det er det hele værd!

Selvfølgelig er deres udfordringer med autisme og ADHD ikke forsvundet med et trylleslag… men alle de der ekstra, tunge ting der var lagt oven på er væk.

Alt det her skiver jeg for at fortælle dig at der ER noget at gøre. Jeg vil så gerne guide DIG til at få glæden og handlekraften tilbage i dit liv.

Jeg har sammensat vejlednings-pakker der kan hjælpe jer på vej til trivsel og glæde. Jeg guider dig personligt igennem jeres udfordringer – baseret på min viden og mine egne erfaringer. Jeg ville virkelig elske at gøre en forskel for dig og din familie. Du kan læse mere om pakkerne og hvad det er jeg gør lige her under “Sådan hjælper jeg”

Personlig vejledning

Andre indlæg om børn med diagnoser:

 

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD - del 2   Endnu en byggeklods i min SER-metode, som er vigtig når vi taler om børn med udfordringer er ernæring. Det lyder tungt og kedeligt i know. Men ernæring er alt det vores børn skal bruge for at have...

Madpakker og skolestart

adpakker og skolestart   Så er det snart tid til at genoptage madpakkeræset 🙂 Åh det kan være så svært at finde på - især hvis du har et småtspisende barn eller der er sensitivt for mælk eller gluten... eller bare for konsistenser og ting der er blandet sammen....

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 1

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD - del 1   Der bliver talt meget om trivsel for børn med autisme eller ADHD - eller snarere manglen på trivsel. Trivsel kan være et svært begreb at definere - det kan svinge enormt fra dag til dag og børn...

Hvorfor er trivsel så svært for børn med ADHD eller autisme?

Trivsel - hvorfor er det så svær en størrelse for børn med ADHD eller autisme? Hvordan ved jeg om mit barn trives? Der er mange aspekter der spiller ind når man taler om trivsel. Trivsel kan være sådan lidt en fortærsket floskel - det kan være ret svært at definere...

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?   I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme. Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig...

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

DE EKSTRA UDFORDRINGER Børn som har autisme, ADHD eller tourette syndrom har ofte nogle følgevirkninger som går igen. Jeg ser igen og igen et mønster med symptomer som forstoppelse fødevareintollerance eksem kræsenhed eller selektiv spisning undervægt eller overvægt...

Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Nu sover han 10 timer hver natFRA NATTERODERI TIL 10 TIMERS SØVNI dag skal du møde Camilla og Alfred. Januar 2020 skriver Camilla at hendes søn på knap 5år har store udfordringer med at sove om natten – faktisk har camilla ikke sovet godt siden han blev født. Altså ca...

Søvn og børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser. Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem. Hvor mange...

Nyt år – nye muligheder – hvad vil du gerne have mere af?

Status over året som samsefamilie med børn der har særlige behov. Det har været godt for mig at sætte mig ned og tænke over hvad der er gået godt og hvad vi skal have mere af i det kommende år 🙂

Mavesmerter og autisme/ADHD

Er dit barn forstoppet - tag testen

Du bliver automatisk tilmeldt nyhedsbrevet. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Navn:
E-mail:

Du er nu tilmeldt. Tak for det.