Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Ernæring og ADHD

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

 

Endnu en byggeklods i min SER-metode, som er vigtig når vi taler om børn med udfordringer er ernæring. Det lyder tungt og kedeligt i know. Men ernæring er alt det vores børn skal bruge for at have energi og krudt til hverdagen. Alt det de skal bruge for at vokse og udvikle sig på den bedste måde.

Her er der virkelig mange familier der er udfordrede, for tit er børn som vores udfordrede af smag, konsistens og duft. Mange børn med ADHD eller autisme er småtspisende eller meget selektive i deres madvaner. Det er min erfaring at det skaber en del bekymringer når vores børn ikke spiser nok eller meget ensidigt. Rigtig mange børn med ADHD eller autisme har daglige mavesmerter, kvalme, forstoppelse, madlede, hovedpine og andre fysiske symptomer som lægges oven i deres udfordringer.

Så byggeklodsen her handler om hvordan vi kan justere og arbejde med at pakke maden så den er lidt mere næringsrig… hvordan vi kan tanke op med de rigtige mineraler og vitaminer så de er dækket ind – også selvom de er småtspisende eller selektive.  Vi kan også arbejde lidt med madmod og lysten til at spise. Vi arbejder også med at spotte om der er fødevarer der driller fordøjelsen og hvordan vi kan hjælpe fordøjelsen godt på vej.

Det er her jeg har udviklet min SER-metode. Både i kraft af mine uddannelser – men mest af alt mine egne erfaringer som mor til to udfordrede drenge. Metoden hjælper dig til at se på de forskellige aspekter i dit barns liv som kan være i spil. Metoden hjælper dig til at se på hvad der udfordrer – at identificere trivselstyvene – og sortere i hvad der er noget du kan hjælpe med og hvad der ligger uden for, det i ikke umiddelbart kan ændre på.

Du kan læse mere om metoden lige her (klik på billedet)

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

Byggeklodsen E: 

Emnerne der indgår i denne byggeklods kan være:

  • Madmod og kræsenhed
  • småtspisende børn
  • undervægt eller overvægt
  • intollerancer – mad der driller systemet – hvordan spotter man det?
  • hvordan ved du om dit barn er dækket ind med vitaminer og mineraler?
  • Tegn på vitamin- og mineralmangel

Rigtig mange af vores dejlige børn med ADHD og/eller autisme har udfordringer i forhold til maden. Det kan være strukturen, smagen, duften eller udseendet der trigger at de ikke har lyst til at smage på maden.

Rigtig mange børn der får ADHD-medicin oplever desværre at få kvalme og madlede som bivirkning. Der skal tænkes kreativt for at få dem dækket ind med mad nok – det kræver virkelig meget fokus.

Jeg taler med rigtig mange forældre der oplever undervægt eller overvægt i forhold til deres børn med udfordringer. De kan være småtspisende eller måske har de slet ingen stopklods i forhold til mad. Begge dele er en udfordring.

Undersøgelser har vist at 64% af børn med ADHD har fødevarer som deres system ikke kan nedbryde rigtigt. Jeg er sikker på at noget lignende gør sig gældende for børn med autisme. Når fødevarerne ikke nedbrydes rigtigt sætter det sig som symptomer i kroppen – det kunne være træthed, adfærdsproblemer, hovedpine, forstoppelse, diaré, bleghed, tyndt hår eller hyppige forkølelser for lige at nævne nogle stykker. Så hvordan spotter du om dit barn reagerer på noget det spiser? Jeg guider dig igennem.

Jeg underviser dig også i hvordan du spotter vitamin- og mineralmangel hos dit barn – og hvordan du nemt tanker det op igen. Du kan lære det online i kurset her under:

Vitamin Kursus, vitaminer og mineraler til dit barn, oversigt over indhold, Sansefamilie.dk, Tabitha

Personligt tilpasset vejledning

Jeg har også specielt tilpassede vejledningsforløb for dig, så du kan komme i bund med dit barns udfordringer – især hvis der er flere af ovennævnte parametre der driller for tiden. Her gennemgår vi dit barns udfordringer og jeg laver en tilpasset vejledning til netop jeres udfordringer. Sammen tilpasser vi planen til jeres hverdag, så i starter lige dér hvor det giver mening for jer. Vi plukker de lavthængende frugter først. Du får en nem køreplan med masser af forslag til små ting i kan gøre i hverdagen for at komme tættere på trivsel. 

PersonligVejledning til forældre

Madpakker og skolestart

Madpakker og skolestart

Madpakker til skolestart

adpakker og skolestart

 

Så er det snart tid til at genoptage madpakkeræset 🙂 Åh det kan være så svært at finde på – især hvis du har et småtspisende barn eller der er sensitivt for mælk eller gluten… eller bare for konsistenser og ting der er blandet sammen. Kender det til fulde – begge mine drenge er udfordrede i den retning…

Så jeg tænkte at give dig mine tips til madpakker der mætter og er spændende.

Mit første tip er madkassen – det er smart hvis den er delt op så maden ikke ligger og roder i det ene hjørne når den har ligget i skoletasken 🙂 Det skriver jeg mere om længere nede.

Mættende madpakker der også er indbydende når de bliver pakket ud.

Gode snacks der giver værdi og ikke bare “fylder op”

Lad os se på nogle ideer – måske kan du lade dig inspirere og tilpasse det til dit barn. 

Madkasse med flere rum

Det er så vigtigt at vores børn har sund og nærende mad med, som giver energi. Samtidig ved vi godt at det kan være svært for vores børn, det der med madpakker.

Hvis du har et småtspisende barn er det ekstra vigtigt at tænke på at pakke maden så den indeholder mest mulig næring. Så får de fuld valuta for den smule de evt spiser ❤️

Måske kan du hente lidt inspiration her – det har jeg i alle tilfælde selv tit manglet… billedet ovenfor er en madpakke lavet til min teenager…

 Salat af marineret kylling (færdigkøbt i f.eks. Lidl hvis det skal gå stærkt) en rest kogte fuldkornsris (indeholder blandt andet ekstra magnesium frem for hvide ris)
Peberfrugt og salat. Drysset med lidt planteost (da han ikke tåler mælk). Chedar-style da den smager af noget!

2 stykker groft brød med valgfri pålæg.
Nachos chips med salsa og lidt ananaskirsebær fra drivhuset. De er et eksperiment og noget nyt jeg prøvede at præsentere.

Velkendte gulerodsstave er gode og trygge 😉

Børn skal præsenteres for nye ting flere gange før de falder dem naturlige. Man siger omkring 7 gange faktisk… så fortvivl ikke hvis det ikke bliver spist de første gange ❤

Det hele er pakket i en Sistema-madkasse med flere rum. Den er jeg altså virkelig blevet glad for! Kan godt lide st der er en indsats der kan dele det store rum op, og at der medfølger en lille bøtte med låg der passer ned i et af de små rum. Det er ikke reklame – bare begejstring.

Lige nu er der tilbud på madkasserne hos med24.dk så jeg lige. Så hvis du kan bruge en ny er der penge at spare – det kan vi godt lide jo.. Ser endda ud til at de har optimeret madkasserne siden jeg købte dem.

Madpakker med mening

Det vigtige når du skal lave en god madpakke er at den er pakket med næring og ting der mætter… især hvis du har et barn der er småtspisende eller får nedsmeltninger når blodsukkeret dropper…

Vi går efter ting der mætter i længere tid. Det er tit ting der indeholder protein og fedt. Brød og pasta og hvede brænder kroppen hurtigt af – der skal noget mere solidt til…

Her hjemme har det været ting som:

  • Æggemuffins med bacon og peberfrugt
  • Salat med kylling og fuldkornsris eller fuldkornspasta
  • Grov sandwich med godt med pålæg – f.eks. kylling skåret i grove stykker.
  • Groft pølsehorn sammen med grøntsagsstænger og humus eller anden dip med noget gods i.
  • Skyr (hvis det tåles) med müsli af kerner og frø som en lille dessert.
  • Hjemmelavet proteinbar med før og kerner
  • Groft brød med kerner og fibre sammen med pålæg de kan lide… her har vi kørt i hamburgerryg i lang tid med den ældste. Gode tykke skiver så han får noget at leve af som han siger 😉
  • Sunde vafler med groft mel som snack
  • Nødder og kerner evt som knækbrød
  • Årstidens frugt og grønt efter hvad de kan lide

 

Hvad kan dit barn lide at have med på madpakken? Er der noget du savner inspiration til eller måske opskrifter på? Jeg elsker at dele ud af de erfaringer vi har gjort os gennem tiden. Så fyr endelig løs – enten her som kommentarer eller send mig en mail på tabitha@sansefamilie.dk

 Der er mere inspiration at hente på min instagram også – der er delt en del madpakketips gennem tiden.

Find mig på https://www.instagram.com/sansefamilie

På hjemmesiden har jeg skrevet mere til dig der har et småtspisende barn – måske kan du bruge mine tips til hvordan du pakker maden med næring. Vi har selv været der med begge drenge og arbejdede for at få dem op i vægt og energi gennem længere tid.

Du er selvfølgelig også velkommen til at få min personlige hjælp i et forløb hvor jeg tilpasser mine råd direkte til jeres situation… du kan læse mere her

 

Madpakker skolestart

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 1

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 1

Barn med byggeklodser

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 1

 

Der bliver talt meget om trivsel for børn med autisme eller ADHD – eller snarere manglen på trivsel. Trivsel kan være et svært begreb at definere – det kan svinge enormt fra dag til dag og børn som vores trives i deres hverdag. Men alle os der har stået med et barn eller en ung der ikke trivedes ved vor hårdt og udmattende det er for alle parter. Mistrivsel hos børn med autisme eller ADHD er virkelig et stort problem.

Mistrivsel kommer snigende over tid for det meste… det kan være længere tids belastninger – som f.eks. forkert skoletilbud eller pædagogik. Det kan give skolevægring og angst hos vores børn med autisme eller ADHD. Mistrivsel kan også give fysiske ubalancer som forstoppelse, træthed eller angst som langsomt har tæret på dit barns trivsel.

Det er kommet over tid – og det tager tid at genoprette trivsel.

Men hvad nu hvis du havde byggeklodserne – at du vidste lige hvad der skulle til for at få stablet trivsel på benene? Hvis du vidste hvordan du kunne hjælpe dit barn på højkant igen. Også når “tårnet” vælter og der sker forandringer og mistrivsel måske igen sniger sig ind. Hvordan kan du hjælpe dit barn med autisme og/eller ADHD til trivsel?

Det er her jeg har udviklet min SER-metode. Både i kraft af mine uddannelser – men mest af alt mine egne erfaringer som mor til to udfordrede drenge. Metoden hjælper dig til at se på de forskellige aspekter i dit barns liv som kan være i spil. Metoden hjælper dig til at se på hvad der udfordrer – at identificere trivselstyvene – og sortere i hvad der er noget du kan hjælpe med og hvad der ligger uden for, det i ikke umiddelbart kan ændre på.

Du kan læse mere om metoden lige her (klik på billedet)

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

byggeklodser til trivsel

I dag vil jeg give dig den første byggeklods – R som står for Ro.

Ro kan dække over mange ting. Men jeg arbejder med at skabe

– ro på nervesystemet
– ro på søvnen
– ro på nedsmeltningerne
– ro på tankerne
– ro på ængstelse
– ro på fordøjelsen
– ro på spisesituationerne

Rigtig mange af vores børn døjer på flere af de her områder 😢

Jeg ser tit børn der ikke kan sove, mangler appetit, har den ene nedsmeltning efter den anden. Børn med tankemylder og ængstelse – måske især lige inden de skal sove. Børn der har været forstoppede så længe forældrene kan huske tilbage. Måske er det også lige dér i står lige nu?

Man ved også at manglende søvn kan gøre børn mere udsatte for vira og sygdom.

Der ER noget at gøre for at hjælpe dit barn til mere ro på alle parametrene ❤

Har set det med mine egne drenge – og med de mange jeg har hjulpet gennem kurser og vejledninge ❤

Tænk hvis du kunne hjælpe dit barn med at fjerne bare en enkelt ting eller to af de ting der giver uro? Hvad ville det ikke betyde for jer. Hvor driller det mest hos jer? Hvor kunne du tænke dig at starte?

 

SØVNEN

Jeg har lavet et nemt-forståeligt kursus omkring søvn, som du kan tage online når det passer dig. I kurset får du værktøjer til at hjælpe dit barn til at fjerne tankemylder, uro og ængstelse ved sengetid. Du får mine bedste øvelser fra Kranio-Sakral terapien, så du selv kan behandle dit barn. Det giver virkelig ro på nervesystemet, så det bliver meget lettere at falde i søvn.

Du kan læse mere om mit søvnkursus og se om det er noget for jer.

Hjælp dit barn til bedre søvn

Personligt tilpasset vejledning

Jeg har også specielt tilpassede vejledningsforløb for dig, så du kan komme i bund med dit barns udfordringer – især hvis der er flere af ovennævnte parametre der driller for tiden. Her gennemgår vi dit barns udfordringer og jeg laver en tilpasset vejledning til netop jeres udfordringer. Sammen tilpasser vi planen til jeres hverdag, så i starter lige dér hvor det giver mening for jer. Vi plukker de lavthængende frugter først. Du får en nem køreplan med masser af forslag til små ting i kan gøre i hverdagen for at komme tættere på trivsel. 

PersonligVejledning til forældre

Produkter

Jeg har også produkter som kan hjælpe dit barn til ro.

Jeg formidler naturlige tyngdedyner, som kan vaskes i maskinen og tørres i tumbler. Ikke noget plasticfyld eller kunstigt stof mod huden. Naturlige dyner som er gennemtestede. Dynerne fylder ikke ret meget og kan bæres med jer rundt i en ikea-pose. Vi har prøvet de uhåndterlige kugledyner som fyldte et halvt bagagerum når man skulle på weekend. Det er slut nu – dynerne her fylder virkelig ikke ret meget.

Det jeg sælger mest af er børstepakkerne som også kan afhjælpe uro i kroppen. Det er en lille plastic-børste du børster dit barns arme, ben og ryg med nogle gange om dagen. Jeg har lavet et hæfte du får med, som forklarer hvordan du gør. Der er også en vejledning til hvordan du laver en blid ledkompression som hjælper dit barn til at mærke sin egen krop – og dermed finder ro.

Produkterne er nogle jeg kan stå inde for, for de har hjulpet mine egne drenge rigtig meget.

Det var lidt om byggeklodsen R . Håber det har inspireret dig lidt til at kigge lidt nærmere på hvad du kan gøre for dit barn i forhold til ro.

Har du brug for hjælp eller andre øjne på dit barn – så tøv ikke med at sende mig en mail. Så finder vi en rådgivningspakke eller et kursus der passer netop til jeres behov ❤👌

Hvorfor er trivsel så svært for børn med ADHD eller autisme?

Hvorfor er trivsel så svært for børn med ADHD eller autisme?

Trivsel – hvorfor er det så svær en størrelse for børn med ADHD eller autisme?

Børn med ADHD eller autisme der trives

Hvordan ved jeg om mit barn trives?

Der er mange aspekter der spiller ind når man taler om trivsel.
Trivsel kan være sådan lidt en fortærsket floskel – det kan være ret svært at definere syntes jeg.

Når jeg taler om trivsel så mener jeg ro på fysiske og psykiske symptomer, så der bliver overskud til at være i hverdagen.

Ro og overskud til at lære – og til at kunne deltage i det sociale på en eller anden måde. Fysisk trivsel giver glæde i øjnene, og farve i kinderne.

Når der er trivsel vokser dit barn, og flytter sig både fysisk og mentalt.

Svær balance

Der er så meget der kan “larme” i vores børns liv. Der er mange aspekter i vores hverdag der kan presse og stresse os, alle sammen ting som skaber mistrivsel.Det er en blanding af ydre og indre faktorer som spiller ind.

Faktorer der stresser kroppen kan være:

  • manglende søvn
  • symptomer som forstoppelse
  • eksem
  • mavepine og kvalme
  • småtspisende
  • manglende energi
  • nedsmeltninger
  • skolevægring og forkerte skoletilbud
  • manglende overblik
  • stress
  • tristhed
  • manglende selvværd
  • overbelastet nervesystem
  • selektive madvaner
  • gentagne infektioner
  • ængstelse
  • tics eller tourette
  • tvangstanker

 

Der kan ganske sikkert være mange flere ting på listen – og det er også forskelligt fra barn til barn, hvad der trigger dårlig trivsel.

Men der er nogle fællesnævnere vi kan kigge på… for flere af dem hænger sammen – det er historien om den onde cirkel… HVOR kan den brydes? Hvor skal vi som forældre starte med at sætte ind?

Vi ved f.eks. at dårlig søvn giver flere nedsmeltninger og dårligere hukommelse og koncentration – som igen gør det svært at følge med i skolen – og som kan føre til skolevægring eller lavt selvværd. Sådan hænger flere ting sammen i “kæder”.

Så hvor starter vi når vi gerne vil hjælpe vores børn til at have det bedre?

Bryd den onde cirkel med børn der ikke trivesNogle ting kan vi ændre på – vi kan måske fjerne ting som stresser, holde lav profil og give ro på hjemme. Færre fritidsaktiviteter eller opdeling, så man laver noget forskelligt med hvert enkelt barn. Du er garanteret mester i at forsøge at jonglere med det her i hverdagen allerede 🙂

Men der er også ting som ikke er så nemme at ændre på – og det kan være forfærdeligt frustrerende. Det kan være skolen, kommunens beslutninger, skænderier med søskende, boligforhold og andet som ikke sådan er lige til at lave om på her og nu.

Jeg ved at erfaring at du kan komme rigtig langt med det DU kan ændre på i jeres hverdag… fjerne de ting du kan, som belaster og giver mistrivsel.

Jeg syntes personligt at det er så nemt at komme til at falde i offerrollen…  at komme til at syntes det hele er uoverskueligt og synd for mig og mit barn. Det er virkelig nemt at føle ensomheden i at have et diagnose-barn, når det er svært at dele med andre hvad det egentlig er der fylder. Det kan være svært for andre mennesker at forstå – hvis ikke de har stået i det selv.

Men jeg vil gerne invitere dig til at prøve at vende det hele lidt på hovedet. Tage handlekraften tilbage og istedet spørge “Hvad nu hvis….?”

Hvad er det BEDSTE der kunne ske?

Hvad nu hvis du, sammen med dit barn kunne:

  • gøre noget for at hjælpe søvnen på vej
  • hjælpe dit barn, så maven fungerer bedre, så i slipper for forstoppelse, mavepine og kvalme
  • lindre dit barns eksem, så det ikke klør og blusser op
  • pakke maden til dit småtspisende barn, så det indeholder maksimal næring og energi
  • vende den manglende energi til glæde og mod på livet
  • minimere de opslidende nedsmeltninger
  • hjælpe dit barn til bedre overblik
  • minimere stress i dit barns krop
  • vende tristhed til glæde
  • øge dit barns selvværd
  • give ro til dit barns nervesystem
  • hjælpe dit barn til større madmod
  • minimere dit barns forkølelser og infektioner
  • minimere dit barns ængstelse

Selvfølgelig vil der stadig være udfordringer – men hvis bare du kan fjerne en enkelt eller to fra ligningen – måske endda flere – så vil dit barn have det mindre at slås med i hverdagen. Det ville alt andet lige gøre nogle ting lettere og give lidt mere overskud på kontoen. Jeg skal nok hjælpe dig med hvordan du kan gøre det.

For jeg VED der er noget at gøre for at vende situationen. For jeg har selv hjulpet mine drenge med alle de ting her. Jeg har brugt SER-modellen som jeg har sammensat. Arbejdet med Struktur, Ernæring og Ro i forskellige dele af deres hverdag. Gennem tid er de gået fra forstoppelse, mavesmerter og astma til en mave der fungerer og en velkontrolleret astma uden symptomer. De er gået fra ængstelse, uro og søvnbesvær til glæde og god søvn hver nat. De er gået fra at have den ene forkølelse efter den anden, til at de ikke ret tit er syge, og hvis de er, så er det mildt og kortvarigt. De er gået fra undervægt og meget selektive madvaner, til nu at være mere madmodige og have en normal vægt. Kort sagt er de gået fra mistrivsel til i dag at have det rigtig godt og hvile mere i dem selv.

Det kan du også hjælpe dit barn til.

Hvor skal jeg starte?

Vi skal have brudt den onde cirkel…

Jeg har lavet et tjek-skema til dig – for første “step” er at få øje på hvad vi har med at gøre.

Kortlægge udfordringerne – hvad fylder i jeres hverdag…

Dele udfordringerne op i hvilke der KAN gøres noget ved og hvilke der må sættes på “pause” for en tid.

Har du brug for at udskrive et skema kan du få den som PDF ved at klikke på billedet 🙂

Udfordringer tjekskema

 

Jeg vil gerne invitere dig til at bruge 5 minutter på at lave sådan en tjekliste.

Du kan skrive det på en blok eller printe tjeklisten ud. Det er op til dig.

Men brug et par minutter på at se på hvad der driller jer i jeres hverdag. Skriv det øverst.

Del udfordringerne op efter hvad der er udefra-kommende og ikke til at ændre på – og hvad der er noget i har indflydelse på. Der er en kolonne til hver kategori. Skriv dem ned på arket. Jeg ved godt at det kan virke voldsomt når det hele kommer på skrift. Men det er bare så vigtigt, for at du lettest kan vælge hvor du kan starte.

Vælg gerne én udfordring ud som du har mulighed for at gøre noget ved, og fokusér på den ene ting. Vælg gerne de lavthængende frugter, hvis der er nogen. Små bitte forbedringer er også forbedringer. Vi kan ikke ændre alt på en gang – det tager tid.

Er der noget i nemt kan ændre på? Eller få hjælp til at ændre på? Måske kan i arbejde hen imod at fjerne den fra ligningen. Så er det det mindre der udfordrer dit barn. Måske bare en lille ting, som fylder i jeres hverdag. Hvad får du øje på?

Er der udfordringer du har brug for input til at ændre på – så hjælper jeg gerne… jeg har jo selv stået med dem sammen med begge mine drenge.

Du kan læse mere om hvordan jeg hjælper og finde flere blogindlæg og kurser m.v. her på hjemmesiden. Øverst oppe kan du klikke på “sådan hjælper jeg” og finde ud af hvad jeg tilbyder. Skriv endelig en mail hvis der er noget du tænker på eller overvejer 🙂

 

Sådan hjælper jeg

 

 

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Barn med byggeklodser

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

 

I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme.

Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig svært. Vi kan bare kigge på statistikkerne omkring autisme og skolevægring. Jeg gætter på at dig der læser med her – også har et barn der er udfordret lige nu. Det gør mig oprigtigt ondt at i skal slås med mistrivsel.

For lad os være ærlige  – mistrivsel påvirker hele familien. Det er så benhårdt at stå midt i.

Jeg vil gerne invitere dig til at være nysgerrig på årsagerne bag dit barns mistrivsel med indlægget her.

 

Trivsel er ikke et quickfix men en rejse

Mistrivsel kommer gerne over tid – det kan være længere tids belastninger – forkert skoletilbud eller pædagogik. Det kan være ubalancer som forstoppelse, træthed eller angst som langsomt har tæret på dit barns trivsel.

Der er mange grunde til at vores børn ikke trives – det er desværre en slags grundvilkår for børn som vores – at de er sårbare og påvirkelige af miljøet omkring dem i særlig grad. Også selvom du som mor eller far, gør rigtig mange ting for at dæmme op for udfordringerne – ja så er det ikke altid til at undgå, at der kommer perioder med mistrivsel.

Når mistrivsel har taget tid at bygge op – ja så siger det jo næsten sig selv at det også kan tage noget tid at komme tilbage til trivsel. Men vi gad jo godt alle sammen at der bare var et eller andet man lige kunne gøre og SÅ gik alting godt. Du har helt sikkert søgt og googlet efter svar – har jeg ret? Tror vi alle som mødre til et barn der ikke trives har søgt nettet tyndt for gode forslag til hvad vi kan gøre og hvor vi skal starte.

Vi ønsker jo i virkeligheden bare at fjerne deres smerte – at de skal have det godt. Få et godt liv. De er jo vores allerkæreste børn på godt og ondt.

Mor til barn med adhd  eller autisme søger svar

Mistrivsel i lag

Men hvad nu hvis du kunne pille nogle af udfordringerne ud af ligningen?

Hvis nu du kunne give dit barns nervesystem lidt ro på, så det ikke lynhurtigt går i baglås og overblikket går fløjten?

Hvad nu hvis du kunne hjælpe dit barn til ikke at have mavesmerter og problemer med at komme på toilettet? Hvad hvis Movicol og toilettid fyldte mindre i jeres hverdag?

Hvad hvis du kunne hjælpe dit barn til at have mere mod og lyst til mad? Hvad ville det betyde hvis du havde ro i maven over at barnet rent faktisk fik nok at spise – mad der nærer kroppen og giver byggesten til kroppen?

Eller hvis du vidste hvad der skulle til at sørge for at dit barn var dækket ind med vitaminer og mineraler så mangel-tilstande som søvnløshed, uro i kroppen, nedsmeltninger, mavesmerter, bleghed og tristhed, tyndt hår eller træthed kunne bedres?

Hvad hvis du kunne lære at spotte om der var nogle fødevarer der kunne trigge dit barns velbefindende eller trivsel?

Barn med bogstavklodser

Byggeklodser til trivsel

Jeg er her for at fortælle dig at der ER noget at gøre – der er små byggeklodser du kan sætte sammen, så dit barns udfordringer bliver mindre.

Jeg siger ikke at du kan fjerne dit barns ADHD eller autisme med et trylleslag – det skal du ikke høre mig sige. Autisme og ADHD er en anden måde at opleve verden på – jeg plejer at sige at de har et andet styresystem – og det hverken KAN eller VIL vi lave om på.

Jeg siger blot at du kan skrue på nogle ting, for at give dit barn de bedste betingelser for at komme tilbage i trivsel. Du kan fjerne nogle af de ekstra lag der gør at hverdagen bliver ekstra hård for dem.

Ja faktisk HELE familiens trivsel er i spil… for når et barn har udfordringer så er vi alle ramt.

Jeg vil super gerne klæde dig på til at tage handlekraften tilbage!

Træffe de modige valg der skal til for at hjælpe dit barn – føle at der er noget at gøre, for det ER der. Nogle ting kan vi ikke ændre på og dem må vi prøve at slutte lidt fred med – men der er heldigvis også ting du kan hjælpe dit barn med at justere på.

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

Vejen til trivsel

 

Jeg ser det som et tårn af byggeklodser – vi kan vende og dreje og bygge op som vi vil. Det er individuelt hvordan vores tårn ser ud og hvad vores mål er. Nogle gange vælter tårnet – men vi har stadig byggeklodserne, så vi kan bygge tårnet (trivselen) op igen.

Derfor har jeg sammensat principperne i SER-Metoden. En model der hjælper dig til at arbejde med dit barns trivsel – byggeklods for byggeklods.

Metoden fortæller jeg mere om på hjemmesiden og i et kommende indlæg.

Skriv gerne en kommentar eller en besked hvis du har bestemte udfordringer der fylder hos jer lige nu 🙂 Jeg ville elske at hjælpe jer videre…

 

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

Personlig hjælp til børn med autisme eller adhd

DE EKSTRA UDFORDRINGER

Børn som har autisme, ADHD eller tourette syndrom har ofte nogle følgevirkninger som går igen. Jeg ser igen og igen et mønster med symptomer som

  • forstoppelse
  • fødevareintollerance
  • eksem
  • kræsenhed eller selektiv spisning
  • undervægt eller overvægt
  • sengevædning
  • uheld i bukserne
  • tics
  • ængstelse
  • søvnproblemer
  • skolevæging

De her ting fylder meget i hverdagen – både for barnet og for os som forældre, der hele tiden prøver at få barnet i trivsel igen. Det er hårdt arbejde.

Man kan sige at i forvejen er vores børn spændt hårdt for – så alt det her ekstra oven i gør bare at der bliver endnu mindre overskud til trivsel og glæde i hverdagen.

Fordøjelsen er en stor udfordring. Studier viser at børn med autisme eller ADHD har en anden sammensætning af bakterier i maven end andre børn. Studier viser også at 64% af børn med ADHD har fødevarer de ikke så nemt kan nedbryde. Tænk lige over det tal… det er jo virkelig mange børn der går rundt og har det svært med fordøjelsen.

Du kender det sikkert fra dig selv ikke? Hvis du har bøvl med maven, så bliver din lunte sikkert kortere og du har ikke overskud til så meget.

Hvis maven ikke fungerer og trækker de gode næringsstoffer ud af maven – så har vi også tit udfordringer med søvnen, eksem, uheld i bukserne og ængstelse og mange andre ting. Det hele hænger sammen i én stor, ond cirkel.

Når man har forstoppelse eller er kvalm pga fordøjelsesproblemer så kan det også være svært at spise. Med yndlings-teksturer og selektiv spisning oveni er det bare heller ikke nemt. Især ikke fordi man som mor tit bliver virkelig bekymret når de ikke spiser. Pyh altså hvor det fylder når børnene ikke spiser. Hvad man ikke forsøger, for at få et eller andet i dem… tro mig  jeg har været der! Det bidrager nemt til at den onde cirkel bare bliver værre endnu. Man kommer til at få fyldt dem op med noget der ikke er super sundt eller gavnligt for maven. Eller noget der fylder op for den sunde aftensmad man ellers har stået og lavet.

Men cirklen KAN brydes. Vi har selv arbejdet med det her hjemme hos begge drenge. Så det KAN lade sig gøre 🙂

Dyne med naturfyld

TILBAGE TIL ÅRSAGEN

De her sammenhænge har gjort mig nysgerrig på om man kan finde en rod eller årsag til problemet. Min erfaring er at når vi kom til tjek på sygehuset eller børnepsyk så slog de det lidt hen og mente ikke at der var så meget at gøre ved det.

Vi fik tjekket for allergier og fandt ud af den yngste ikke kunne tåle mælk. Diætisten vi fik tilknyttet mente at det var vigtigt at give ham mælk, for at han fik kalk nok – så vi skulle finde grænsen for hvor meget han kunne holde i sig – så ville det være godt for ham! Men han blev jo monster syg af mælken… trist i humøret og totalt omskiftelig mave. Det kunne ikke være rigtigt at jeg bare skulle fortsætte med at fylde mælk på.

Andre gange når vi nævnte nogle symptomer blev vi spist af med at det er fordi han er autist. Så blev den lukket der.

Vi fik bygget forskellige typer medicin oven på hinanden for at tage de forskellige symptomer samt bivirkningerne fra anden medicin. Til sidst var begge drenge VIRKELIG undervægtige og den yngste udviklede voldsomme tics pga ADHD-medicinen, som jeg senere har fundet ud af at man ikke må give hvis de samtidig har Tourette. Det hele resulterede i at vi takkede nej til mere medicin og flere “forsøg” med at finde de rigtige præparater. Vi blev afsluttet fra psyk og måtte selv rode med at få styr på alle de tics som efterhånden var blevet selvskadende.

Jeg skriver ikke det her for at kritisere eller nedgøre systemet eller lægerne. Min erfaring er bare at er mangler noget viden på området. At børn med komplekse symptomer som autisme, ADHD eller tourette nemt bliver fejltolket. Symptomerne bliver lagt ind under diagnoserne som en del af funktionsnedsættelsen.

Heldigvis var jeg igang med at uddanne mig til BørneSundhedsVejleder på det tidspunkt. Jeg var igang med at nørde i tarmbakterier, fødevareintollerancer, eksem, forstoppelse, vitaminer og mineraler og meget mere på min uddannelse. Så jeg gik igang med at komme til bunds i de forskellige symptomer et af gangen.

“Alt det her skiver jeg for at fortælle dig at der ER noget at gøre. Jeg vil så gerne guide DIG til at få glæden og handlekraften tilbage i dit liv.” – Tabitha.

De kom igennem min plan for at tjekke vitamin og mineral-mangler, fødevareintollerancer og ubalancer. Vi gik igang med at tanke dem op med de bedste vitaminer og mineraler. Fordøjelsen blev støttet og hjulpet på vej. I dag er begge drenge i trivsel. Det er jeg SÅ glad og taknemmelig over. Det har givet os en HELT anden hverdag med mere overskud og glæde. Begge drenge er normalvægtige nu og jeg kan ærligt sige at de har det godt.

Det kan lyde tung og anstrengende, men tit er det bare små justeringer der skal til – sammen med en portion tålmodighed. Kroppen er virkelig intelligent når den bliver hjulpet og støttet. Selvfølgelig kræver det lidt arbejde at lave om på det man “plejer”  men jeg kan ærligt sige at det er det hele værd!

Selvfølgelig er deres udfordringer med autisme og ADHD ikke forsvundet med et trylleslag… men alle de der ekstra, tunge ting der var lagt oven på er væk.

Alt det her skiver jeg for at fortælle dig at der ER noget at gøre. Jeg vil så gerne guide DIG til at få glæden og handlekraften tilbage i dit liv.

Jeg har sammensat vejlednings-pakker der kan hjælpe jer på vej til trivsel og glæde. Jeg guider dig personligt igennem jeres udfordringer – baseret på min viden og mine egne erfaringer. Jeg ville virkelig elske at gøre en forskel for dig og din familie. Du kan læse mere om pakkerne og hvad det er jeg gør lige her under “Sådan hjælper jeg”

Personlig vejledning

Andre indlæg om børn med diagnoser:

 

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 2

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD - del 2   Endnu en byggeklods i min SER-metode, som er vigtig når vi taler om børn med udfordringer er ernæring. Det lyder tungt og kedeligt i know. Men ernæring er alt det vores børn skal bruge for at have...

Madpakker og skolestart

adpakker og skolestart   Så er det snart tid til at genoptage madpakkeræset 🙂 Åh det kan være så svært at finde på - især hvis du har et småtspisende barn eller der er sensitivt for mælk eller gluten... eller bare for konsistenser og ting der er blandet sammen....

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD – del 1

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD - del 1   Der bliver talt meget om trivsel for børn med autisme eller ADHD - eller snarere manglen på trivsel. Trivsel kan være et svært begreb at definere - det kan svinge enormt fra dag til dag og børn...

Hvorfor er trivsel så svært for børn med ADHD eller autisme?

Trivsel - hvorfor er det så svær en størrelse for børn med ADHD eller autisme? Hvordan ved jeg om mit barn trives? Der er mange aspekter der spiller ind når man taler om trivsel. Trivsel kan være sådan lidt en fortærsket floskel - det kan være ret svært at definere...

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?   I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme. Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig...

Personlig hjælp til dig der har et barn med autisme, ADHD eller tourette

DE EKSTRA UDFORDRINGER Børn som har autisme, ADHD eller tourette syndrom har ofte nogle følgevirkninger som går igen. Jeg ser igen og igen et mønster med symptomer som forstoppelse fødevareintollerance eksem kræsenhed eller selektiv spisning undervægt eller overvægt...

Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Nu sover han 10 timer hver natFRA NATTERODERI TIL 10 TIMERS SØVNI dag skal du møde Camilla og Alfred. Januar 2020 skriver Camilla at hendes søn på knap 5år har store udfordringer med at sove om natten – faktisk har camilla ikke sovet godt siden han blev født. Altså ca...

Søvn og børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser. Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem. Hvor mange...

Nyt år – nye muligheder – hvad vil du gerne have mere af?

Status over året som samsefamilie med børn der har særlige behov. Det har været godt for mig at sætte mig ned og tænke over hvad der er gået godt og hvad vi skal have mere af i det kommende år 🙂