Søvn og børn med diagnoser
Søvn og børn med diagnoser.
Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem.
Hvor mange aftener går ikke med at rende frem og tilbage med vand, sidde hos barnet, snakke barnet til ro eller vente til de segner om af udmattelse (og man selv segner om på sofa´en kort efter) Eller måske er i plaget af utallige opvågninger, uro eller angst ved sengetid. Du er ikke alene!
Det er faktisk 2/3 af alle forældre til et barn med ADHD, der klager over udfordringer med barnets søvn. Det samme gælder tit for børn med autisme. Det kan være udfordringer med at falde i søvn eller med at have mange opvågninger. Nogle læger siger at det bare er noget der hører med når man har autisme eller ADHD. Men jeg mener der ER noget du kan gøre for at hjælpe dit barn.
Så derfor har jeg særlig fokus på det emnet søvn her hos SanseFamilie.
Men hvorfor er søvn så vigtig?
Det er faktisk sådan, at hvis vi ikke sover, så kan vi ikke eksistere. Når vi sover for lidt eller for dårligt, påvirker det hele familien – vores humør bliver påvirket, og vi har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har brug for at sove for at blive de bedste udgaver af os selv – det gælder både for børn og for voksne.
Når man ikke får sovet
- nedsættes produktionen af væksthormon, det kan gøre at dit barn ikke vokser som det skal
- er der flere nedsmeltninger og raseri-udbrud, lunten bliver kortere
- er der ikke så stort overskud til at lære noget i skolen
- er der ikke så meget overskud til det sociale – venskaber
- bliver eftermiddagene ofte en prøvelse for hele familien
- kommer søskende til diagnosebarnet nemt i klemme i konflikter
- bliver der ofte konflikter over aftensmaden fordi barnet er brugt op
- bliver det ofte en ond spiral af overtræthed og tankemylder om aftenen
- bliver man som forældre også mere opfarende og overtræt
- spiser man ofte på følelserne og for at holde energien “høj”
- bliver man lettere syg (snottet on/off hele vinteren måske)
- kan man nemt blive overvægtig
- nedsættes dømmekraft og reaktionstid
- kan adfærdsproblemer forstærkes
- kan der opstå stress
Så du kan godt se at det er af stor betydning at sove godt og at sove nok. Du kender sikkert til flere af punkterne fra jeres eget liv… jeg kan i alle tilfælde genkende en del fra dengang vi bøvlede med søvnen her hjemme. Pyha man går rundt i sådan en osteklokke og er slet ikke sig selv. Det er skrækkeligt at stå i fordi man bliver handlingslammet OG lammet af trætheden der følger med når man ikke får sovet nok.
Melatonin
Melatonin som vi også kalder søvn-hormonet, dannes mens vi sover. Stoffet bruger vi til at regulere vores søvn, aldring, hormonbalance, immunforsvar, nervesystemet, øjnene, humøret og væksten. Så det har en virkelig stor indvirkning på mange områder i vores liv. Mangler man melatonin, er der studier der tyder på at man er mere udsat for forskellige alvorlige sygdomme og også for migræne og hovedpine.
Vores livsstil med computere og fjernsyn påvirker også vores produktion af melatonin i en negativ retning – tit sidder vi jo om aftenen og kigger på skærm og bliver udsat for det blå lys der fra. Det “stjæler” simpelthen af vores melatonin-produktion. Forskning har også vist at der sidder melatonin-receptorer mange forskellige steder i vores krop – herunder i hjernen, nethinden, hjertekarsystemet, leveren, nyrerne, milten og tarmene. Melatonin-receptorerne deltager simpelthen i reguleringen af næsten alle processer i menneskekroppen.
Kort om melatonin:
- Melatonin dannes om natten når vi sover i fuldstændigt mørke.
- For at vi kan danne melatonin skal der være tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler til stede.
- forstadier eller byggesten til melatonin findes i visse fødevarer
- du kan stimulere kroppen til at danne mere melatonin
- sollys gennem øjnene hjælper også på produktionen
- blåt lys stjæler melatonin
- melatonin hjælper immunforsvarets dræber-celler som rydder op i virus og ødelagte celler
- kan have en vis antiinflamatorisk effekt (inflamation kan give overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, problemer med øjne og syn, ledsmerter, tarmsygdomme, infektion, gigt, astma og allergi)
Så den melatonin vi producerer i kroppen er virkelg vigtig for vores livskvalitet.
Tit siger lægerne at søvnforstyrrelser bare er noget der følger med diagnosen. Så udskriver de Melatonin-tabletter til at sove på. Udskrivningen af melatonin på recept til børn mellem 0 og 17 år er fordoblet de sidste 10 år!! Det vidner virkelig om at søvn er et stort problem. Men den store udfordring ligger i at Melatonin primært godkendt som behandlingsmiddel af dårlig søvn, blandt ældre over 55år. Mig bekendt findes der ikke langtidsstudier, der viser hvilken effekt melatonin har på sigt, efter at man har givet det til mindre børn. Vil det påvirke dem senere hen?
Her skal det indskydes at jeg ikke er imod medicin – vores egne børn har også fået medicin i en periode – så det skal endelig ikke opfattes som om at medicin ikke kan hjælpe vores børn. Men i vores eget tilfælde var medicin ikke vejen frem – det gav enorme bivirkninger hos begge drenge efter et stykke tid.
Jeg blev så bekymret – for hvad skulle jeg stille op?
Jeg anede ikke hvor jeg skulle starte! Jeg blev simpelthen overmandet af træthed og usikkerhed samtidig.
Mange forældre jeg har snakket med er bekymrede for
- hvorfor barnet ikke sover
- om de får mén af ikke at sove nok? Vokser de som de skal?
- at skolen ringede og sagde at barnet ikke kan hænge sammen
- de mange konflikter i skolen
- om de kan lære nok i skolen
- at eftermiddagene gik med “brandslukning”, sammenbrud og raseri
- om lillesøster bliver klemt og mangler opmærksomhed
- at hverdagen er præget af utallige sammenbrud omkring små bagateller
- om det nogensinde bliver bedre
- om de nogensinde kommer til at sidde i sofa´en med et glas vin og snakke med deres mand
- om parforholdet kan holde til det her
Alle de tanker og den lammende træthed er bare ikke en god kombination.
Jeg blev nysgerrig på om der var noget vi kunne justere på i drengenes liv eller i hjemmet, så søvnrytmen kunne forbedres. Tænk hvis jeg kunne gøre noget for at give mit barn de bedste betingelser, for den gode, regenererende søvn. Jeg har læst og studeret en del omkring emnet og fundet en løsning der virkede for os. Så den gode nyhed er at man KAN gøre noget for at forbedre børnenes søvn – og jeg vil super gerne dele de ting jeg fandt ud af, med dig der står med samme udfordringer lige nu.
Måske drømmer du bare om
- at dit barn får en god og nærende søvn
- at lære nogle redskaber til god søvn
- at der kommer balance og trivsel
- rolige eftermiddage uden “brandslukning”
- hyggelige stunder mellem søskende
- at lillesøster ikke bliver “klemt”
- færre konflikter i skolen, og overskud til at lære mere
- at dit barn får mere overskud til at danne venskaber
- selv at kunne give dig hen til søvnen, i vished om at dit barn sover tungt og godt
- sofa-tid og snakke-tid sammen med din partner
Kender du nogle af de her tanker? Det var i alle tilfælde sådan jeg havde det da det hele var kørt af sporet med søvnen for begge mine drenge. I dag går det heldigvis super godt – vi får alle sammen vores søvn igen og begge drenge er kommet op på normalvægt og er friske og sunde at se på.
Vil du lære hvordan du hjælper dit barn til bedre søvn?
Jeg har samlet mine bedste tips til hvordan du optimerer dit barns søvn i mit nye online-kursus “Bedre søvn til dit barn”. Kurset består af 6 moduler der er optaget som video så det er nemt for dig at gå til – også hvis du er en træt forældre. Du kan se kurset lige når du vil og i det tempo der passer dig.