Flere grøntsager til børn med ASF

Flere grøntsager til børn med ASF

 

Åh de kære grøntsager – og de kære børn.

Når vi har børn med diagnoser som ADHD, autisme, angst m.v. følger der også tit en del andre ting med. Rigtig mange børn med diagnoser har spisevægring, appetitløshed eller udfordringer med konsistens og smag.

Her hjemme har det været en skepsis over for nye madvarer eller konsistenser.

Det kan være en udfordring for vi vil jo så gerne have nogle gode ting i dem – noget brændstof som gør dem godt.

 

Når grøntsager ikke er på top 1000 hos børn

 

Grøntsager er bare ikke på top 1000 det kan jeg lige så godt indrømme.

Maden bliver dessikeret og sorteret og alt hvad der er “mærkeligt” ryger i en bunke i den ene side af tallerkenen. Det er der jo ikke meget fidus i. Du kender det garanteret også.

Rå gulerødder går fint – men kogte er no-go! Sådan er der så mange “regler” – og ting kan bestemt ikke blandes sammen!

Her hjemme har vi f.eks. aldrig en blandet salat. Det fungerer ikke!

Vi bruger små skåle med de forskellige ting i – så kan de tage en ting ad gangen som de nu har lyst til.

Jeg er begyndt at elske at finde små fine skåle til det forskellige – kan lige så godt gøre noget hyggeligt ud af det jo 🙂

Men jeg har et ekstra lille tip til dig hvor du kan få masser af grøntsager sneget ind 😀

Selektiv spisning og ADHD

Snig flere grøntsager i dine børn – sådan gør du:

 

Mit tip er faktisk et lille trick jeg har brugt i mange år.

Vi kalder det hemmelig ingrediens – og det har de aldrig studset over 😀

Jeg tømmer grøntsagsskuffen for diverse grøntsager som trænger til at blive brugt.

I starten var det mest løg og gulerødder og pebberfrugt – de smager ikke så meget igennem.

Det hele hakkes lidt groft og steges af i en stor gryde med lidt olivenolie.

Når det lige har taget lidt farve kommer jeg en lille smule vand i og lader det koge 15-20minutter til gulerødderne er møre.

Grøntsager til børn med ASF

Når gulerødderne er møre lader jeg det hele køle af.

Derefter blender jeg det hele til puré.

Farven varierer alt efter hvad der var i grøntsagsskuffen.

Nu pakker jeg det hele i små bøtter eller fryseposer og fryser det ned.

Plejer at fryse ca 3-5dl i hver portion.

Sådan en blok plopser jeg ned i kødsaucen sammen med yndlings-tomatsaucen og smager til med krydderier så det smager “som det plejer”.

Hvis vi skal have gryderet ryger der også en blok ned i når kødet har kogt færdigt… det er der ingen der opdager. Saucen jævnes som sædvanligt og alle er glade.

Drengene er så store nu at de godt ved hvad det er – men de vil gerne spise det nu. Bare de slipper for klumperne 😉

Start evt med at komme lidt i bare – hvis dit barn er meget sensitivt kan det være godt at øge mængden gradvis.

 

Start i det små – og øg mængden gradvist

 

Start med grøntsager der ikke smager så meget igennem.

Med tiden kan du putte andre grøntsager i også… man må sno sig ved du 😉

Den portion jeg har lavet i dag indehold denne her:

ADHD og grøntsager

Pak maden med gode nærringsstoffer fra grønt

 

Fennikel – du gættede rigtigt! Der kom også et par stængler bladselleri i og lidt pebberfrugt.

Tidligere har jeg med held sneget rødbede i også. Squash er også et hit da de ikke smager så meget igennem.

Det der nu lige var i skuffen der skulle bruges 🙂

Jeg håber jeg har kunnet inspirere dig til hvordan du kan snige flere grøntsager ind i måltiderne hjemme hos jer.

Alt gælder når man har børn med ADHD eller autisme der er småtspisende og selektive.

Når du pakker maden med næringsstoffer på den her måde, kan du sikre dig at dit barn får mere brændstof til dagen og mere energi til at klare sine udfordringer 😉

Læs også mit indlæg om ADHD og undervægt.

 

Nemme tips til hvad du kan gøre for at pakke dit barns mad med flere nærringsstoffer.

Læs der her