Sådan sniger du flere grøntsager i dit barn med ASF

Sådan sniger du flere grøntsager i dit barn med ASF

Flere grøntsager til børn med ASF

Flere grøntsager til børn med ASF

 

Åh de kære grøntsager – og de kære børn.

Når vi har børn med diagnoser som ADHD, autisme, angst m.v. følger der også tit en del andre ting med. Rigtig mange børn med diagnoser har spisevægring, appetitløshed eller udfordringer med konsistens og smag.

Her hjemme har det været en skepsis over for nye madvarer eller konsistenser.

Det kan være en udfordring for vi vil jo så gerne have nogle gode ting i dem – noget brændstof som gør dem godt.

 

Når grøntsager ikke er på top 1000 hos børn

 

Grøntsager er bare ikke på top 1000 det kan jeg lige så godt indrømme.

Maden bliver dessikeret og sorteret og alt hvad der er “mærkeligt” ryger i en bunke i den ene side af tallerkenen. Det er der jo ikke meget fidus i. Du kender det garanteret også.

Rå gulerødder går fint – men kogte er no-go! Sådan er der så mange “regler” – og ting kan bestemt ikke blandes sammen!

Her hjemme har vi f.eks. aldrig en blandet salat. Det fungerer ikke!

Vi bruger små skåle med de forskellige ting i – så kan de tage en ting ad gangen som de nu har lyst til.

Jeg er begyndt at elske at finde små fine skåle til det forskellige – kan lige så godt gøre noget hyggeligt ud af det jo 🙂

Men jeg har et ekstra lille tip til dig hvor du kan få masser af grøntsager sneget ind 😀

Selektiv spisning og ADHD

Snig flere grøntsager i dine børn – sådan gør du:

 

Mit tip er faktisk et lille trick jeg har brugt i mange år.

Vi kalder det hemmelig ingrediens – og det har de aldrig studset over 😀

Jeg tømmer grøntsagsskuffen for diverse grøntsager som trænger til at blive brugt.

I starten var det mest løg og gulerødder og pebberfrugt – de smager ikke så meget igennem.

Det hele hakkes lidt groft og steges af i en stor gryde med lidt olivenolie.

Når det lige har taget lidt farve kommer jeg en lille smule vand i og lader det koge 15-20minutter til gulerødderne er møre.

Grøntsager til børn med ASF

Når gulerødderne er møre lader jeg det hele køle af.

Derefter blender jeg det hele til puré.

Farven varierer alt efter hvad der var i grøntsagsskuffen.

Nu pakker jeg det hele i små bøtter eller fryseposer og fryser det ned.

Plejer at fryse ca 3-5dl i hver portion.

Sådan en blok plopser jeg ned i kødsaucen sammen med yndlings-tomatsaucen og smager til med krydderier så det smager “som det plejer”.

Hvis vi skal have gryderet ryger der også en blok ned i når kødet har kogt færdigt… det er der ingen der opdager. Saucen jævnes som sædvanligt og alle er glade.

Drengene er så store nu at de godt ved hvad det er – men de vil gerne spise det nu. Bare de slipper for klumperne 😉

Start evt med at komme lidt i bare – hvis dit barn er meget sensitivt kan det være godt at øge mængden gradvis.

 

Start i det små – og øg mængden gradvist

 

Start med grøntsager der ikke smager så meget igennem.

Med tiden kan du putte andre grøntsager i også… man må sno sig ved du 😉

Den portion jeg har lavet i dag indehold denne her:

ADHD og grøntsager

Pak maden med gode nærringsstoffer fra grønt

 

Fennikel – du gættede rigtigt! Der kom også et par stængler bladselleri i og lidt pebberfrugt.

Tidligere har jeg med held sneget rødbede i også. Squash er også et hit da de ikke smager så meget igennem.

Det der nu lige var i skuffen der skulle bruges 🙂

Jeg håber jeg har kunnet inspirere dig til hvordan du kan snige flere grøntsager ind i måltiderne hjemme hos jer.

Alt gælder når man har børn med ADHD eller autisme der er småtspisende og selektive.

Når du pakker maden med næringsstoffer på den her måde, kan du sikre dig at dit barn får mere brændstof til dagen og mere energi til at klare sine udfordringer 😉

Læs også mit indlæg om ADHD og undervægt.

 

Nemme tips til hvad du kan gøre for at pakke dit barns mad med flere nærringsstoffer.

Læs der her

Nyt år – nye muligheder – hvad vil du gerne have mere af?

Nyt år – nye muligheder – hvad vil du gerne have mere af?

SÅ gik 2019 – jeg syntes det gik vildt hurtigt! Mon du også har det sådan? Sikke en tur – på godt og ondt!

Jeg har siddet og lavet et tilbageblik på 2019 og rundet det af. Jeg er sådan en der syntes det er lækkert med en god kalender og masser af små noter. Tilbage i januar 2019 var jeg til nytårskur hvor vi skulle forestille os det bedste år nogen siden. Der blev lagt planer og jeg kunne se der skulle ske drastiske ændringer i mit liv som virksomhedsejer – jeg måtte sælge mit lille “hjertebarn” fra – en webshop med ventetøj til store piger. Det lykkedes i sommers – og jeg har opnået alt det jeg satte mig som mål. Det er vildt fantastisk! Jeg er så glad for at være begyndt på det her “ritual” med at sætte mål og følge op på dem… det bliver virkelig synligt hvad jeg har fået udrettet i årets løb, når jeg tager mig tid til lige at tænke over hvad der er sket.

Jeg har udfyldt et manifest som min mentor har lavet i forbindelse med min virksomhed – men det er super relevant i forhold til privatlivet også at tænke lidt over hvad jeg egentlig gerne vil opnå. Jeg bruger enkle spørgsmål og tænker at måske kunne du også finde glæde over sådan en art status 🙂 Så hvis du er med på den får du et par spørgsmål her – for det er super vigtigt at vi som forældre til udfordrede børn nogle gange stopper op og anerkender os selv for de fremskridt eller små sejre der har været… for ellers drukner de i hverdagen og de dårlige ting der er sket. Hjernen er sådan indrettet at den automatisk finder ned i de stier eller riller der er trådt i “græsset”.  Så bliver vi tilbøjelige til kun at lægge mærke til det der bekræfter hjernen i at det er hårdt og forfærdeligt og uoverskueligt. Hvis du syntes det er hårdt lige nu – kunne det så være en idé at prøve at trampe nogle nye stier eller riller – at tvinge hjernen til at lægge mærke til de positive ting – og at du HAR gjort en forskel og du KAN gøre noget for at ændre på situationen. Det har gjort en kæmpe forskel for mig i alle tilfælde. Vil du være med?

 

Start med at se tilbage på 2019.

Hvad er du mest taknemmelig for?

Hvad vil du gerne lade ligge i 2019 – så det ikke kommer med over i 2020?

Hvad glæder du dig mest til i 2020?

Hvad tager du med over fra 2019?

Hvad vil du gerne have mere af i 2020?

Hvad er jeg mest taknemmelig for i 2019?

Jeg er mest taknemmelig for at mine drenge endelig er kommet i trivsel igen efter et skrækkeligt år med undervægt hos begge drenge – voldsomme tics hos den mindste som var til skade for ham – søvnproblemer og bivirkninger af medicin som han ikke tålte.

Men nu er det vendt til trivsel – de har begge taget meget på og fået fin kulør og kinder igen. Ubeskriveligt så dejligt det er at de ser sunde og friske ud. Tics er nede på ca 50% og det er de slemmeste der har aftaget. Jeg er virkelig lykkelig over mit specialkursus inden for Kranio-Sakral Terapi og autisme/adhd/tourette syndrom og angst som jeg tog i 2019. Ikke mindst er jeg helt blæst bagover over alle de ting jeg har fået lov til at lære som BørneSundhedsVejleder, som jeg gerne skulle afslutte her i januar 20. Det er så fedt at finde de ting der virker – og jeg elsker virkelig at dele dem med dig der sidder med udfordringerne lige nu… jeg VED hvor meget det fylder og hvor træt man bliver når man ikke føler at man kan GØRE noget.

2019 blev også året hvor vi endelig kom afsted på ferie sammen med drengene – turen til Island blev en realitet på trods af flystrejke med en kæmpe omvej, og drenge der aldrig har villet med op og flyve 🙂 Det var VIRKELIG stort for vores lille familie… mere af det tak 😀

Hvad lader jeg ligge i 2019?

Det jeg vil lade ligge tilbage i det gamle år er de dårlige minder om undevægt og tristhed og tics. Det skal ikke med over i 2020 <3 Jeg lader uroen og forvirringen ligge – der er styr på trivsel og hvilke ting jeg kan skrue på for at opnå optimal trivsel. Der skal vi ikke tilbage til.

 

Hvad jeg glæder mig mest til i 2020

Jeg glæder mig mest til at få sansefamilie til at blomstre og blive et sted hvor jeg kan dele mine erfaringer med dig. Jeg glæder mig til at kunne arbejde mere målrettet og ikke føle jeg forsømmer noget – nu er der styr på hjemmefronten 🙂 Jeg glæder mig til at vi forhåbentlig kan bygge et anex i haven som ældste dreng kan flytte ind i. Det bliver stort for alle parter.

Fra 2019 tager jeg glæden ved at sætte mig mål og nå dem. Jeg tager mine erfaringer med mig og roen i at der ER noget at gøre og at jeg kan nå meget ved at have små bitte delmål som jeg kan glæde mig over at nå… små bitte skridt der til sammen gør en kæmpe forskel.

 

Hvad vil jeg gerne have mere af i 2020?

I 2020 vil jeg gerne have mere ro på og finde en rutine i hverdagen så den bare kører – og så jeg når de ting jeg gerne vil skrive om her på sansefamilie. Jeg ønsker mig kontinuitet både i hverdagen og her på siden 🙂 Jeg er sikker på at 2020 bliver HELT fantastisk.

 

Hvad med dig?

Hvad vil du gerne have ud af 2020?

Er trivsel på programmet for dit barn? Har du udfordringer du gerne vil lade ligge i 2019?

Skriv endelig en kommentar eller send mig en mail på tabitha@sansefamilie.dk Jeg ville elske at høre om dine mål – også hvis jeg kan hjælpe dig med at nå dem med de erfaringer jeg har samlet sammen <3 Jeg står gerne til rådighed for en vejledning omkring jeres udfordringer og hvordan 2020 bliver jeres bedste år nogen sinde 🙂

 

Honningkage-bomber – glutenfri og mælkefri

Honningkage-bomber – glutenfri og mælkefri

Honningkage-bomber uden gluten og mælk – mums de blev gode!

Jeg har længe gået og savnet honningkage-bomber som jeg husker dem fra jeg var barn. Svampet og lækker og med den helt rigtige smag 🙂

NU har jeg endelig fundet frem til en opskrift jeg kunne tilpasse. Det bedste er at den er virkelig nem!

Flere har ønsket opskriften så nu skriver jeg den ned her så du også kan få lækre honningkager.

I opskriften jeg har brugt som basis skulle der bruges appelsinmarmelade som fyld – hvis ikke lige det er dig kan du erstatte med abrikos eller helt unlade at komme marmelade i. Det er lige meget for smagen – mine drenge foretrækker at der kun er smørcreme i.

 

Kagerne er bagt i en muffinsform – skåret igennem og fyldt med appelsinmarmelade og “smørcreme” på Smørbar Blok. Der er ikke et øje tørt 🙂

Anden gang jeg bagte dem valgte jeg en lavere muffinsform som var bredere i bunden – så blev der plads til mere creme 😀 Ikke dårligt 😀 Kagen blev knapt så høj og lettere at gabe over. De store muffinsforme af papir havde jeg fundet i IKEA engang – så nu kom de i brug 🙂

Kagerne kan holde sig bløde og svampede i 3-5 dage hvis du pakker dem godt ind og opbevarer dem i køleskabet. Jeg tror også det ville gå fint at fryse dem ned – men altså her fik de lynhurtigt ben at gå på 😛

 

8 styk

75g honning

50g brun farin eller kokospalmesukker

25g smørbar blok

revet skal og saft af 1 usprøjtet klementin (eller ½ appelsin)

1 æg

1½ dl alpro youghurt eller evt kokosyoughurt

1 nip salt

½ tsk natron

½ tsk stødt nellike

½ tsk stødt ingefær

1 tsk stødt kanel

2 tsk vanillesukker

140g glutenfri mel (jeg brugte rismel)

 

Smørcreme:

150g blødt Smørbar Blok

150g flormelis

2 tsk vanillesukker

1 dl appelsinmarmelade

100g mørk chokolade til overtræk

 

Honning, sukker, smørbar og saft og skal fra appelsin/clementin kommes i en lille gryde og smeltes sammen. Køl blandingen helt af.

Æg og youghurt piskes sammen.

Krydderier og mel sigtes og røres i dejen sammen med honningblandingen.

Fordel dejen i 8 flade muffinsforme. Bages i 175 grader i ca. 25 minutter, til de er gennembagte. Tjek evt. med en tandstikker.

Afkøl kagerne og fjern muffinsformene når kagerne er kolde. Del kagerne på midten og stil bundene på et fad.

Smelt chokoladen over vandbad eller i microovn og dyp toppen af kagerne i chokoladen. Jeg pensler det på med en bagepensel så laget ikke bliver for tykt (så kan jeg nemlig hurtigere smage he he) Drys evt med krymmel eller hakkede mandler. Jeg lod dem tørre på bagepladen med bagepapir på.

Pisk Smørbar, flormelis og vanillesukker godt sammen til en luftig smørcreme. Kom evt cremen i en frysepose eller sprøjtepose så du kan lave et jævnt lag i dine kager.

 Fyld marmelade på bundene og sprøjt et lag smørcreme rundt på bunden – så meget som du ønsker. Saml kagerne og lad dem lige stå og trække lidt inden du sætter tænderne i dem.

Hvis du opbevarer kagerne i køleskabet smager de bedst hvis de lige får lov at stå en halv time på køkkenbordet – så smager de af mest.

 

Mere mundrette med de store muffinsforme – så bliver kagerne mere flade.

Jeg har lavet opskriften som en PDF til dig. Så kan du gemme den der hvor du plejer at have opskrifter – på telefon, tablet eller printet ud i en mappe. Du bestemmer. Fra mig til dig 🙂

Bare klik på billedet så kommer den frem til dig 🙂

 

Nu på Bloglovin så du ikke misser en blog-post :)

Follow my blog with Bloglovin

Jeg har tilmeldt bloggen på bloglovin så du får en besked hver gang der er nyt på bloggen 🙂

Jeg er selv glad for den måde at “samle” forskellige blogs på som inspirerer mig i hverdagen – derfor giver jeg dig den mulighed også.

Hvis ikke lige det er noget for dig så må du undskylde at jeg forstyrrede dig <3

Mavesmerter og autisme/ADHD

Er dit barn forstoppet - tag testen

Du bliver automatisk tilmeldt nyhedsbrevet. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Navn:
E-mail:

Du er nu tilmeldt. Tak for det.