Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Barn med byggeklodser

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

 

I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme.

Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig svært. Vi kan bare kigge på statistikkerne omkring autisme og skolevægring. Jeg gætter på at dig der læser med her – også har et barn der er udfordret lige nu. Det gør mig oprigtigt ondt at i skal slås med mistrivsel.

For lad os være ærlige  – mistrivsel påvirker hele familien. Det er så benhårdt at stå midt i.

Jeg vil gerne invitere dig til at være nysgerrig på årsagerne bag dit barns mistrivsel med indlægget her.

 

Trivsel er ikke et quickfix men en rejse

Mistrivsel kommer gerne over tid – det kan være længere tids belastninger – forkert skoletilbud eller pædagogik. Det kan være ubalancer som forstoppelse, træthed eller angst som langsomt har tæret på dit barns trivsel.

Der er mange grunde til at vores børn ikke trives – det er desværre en slags grundvilkår for børn som vores – at de er sårbare og påvirkelige af miljøet omkring dem i særlig grad. Også selvom du som mor eller far, gør rigtig mange ting for at dæmme op for udfordringerne – ja så er det ikke altid til at undgå, at der kommer perioder med mistrivsel.

Når mistrivsel har taget tid at bygge op – ja så siger det jo næsten sig selv at det også kan tage noget tid at komme tilbage til trivsel. Men vi gad jo godt alle sammen at der bare var et eller andet man lige kunne gøre og SÅ gik alting godt. Du har helt sikkert søgt og googlet efter svar – har jeg ret? Tror vi alle som mødre til et barn der ikke trives har søgt nettet tyndt for gode forslag til hvad vi kan gøre og hvor vi skal starte.

Vi ønsker jo i virkeligheden bare at fjerne deres smerte – at de skal have det godt. Få et godt liv. De er jo vores allerkæreste børn på godt og ondt.

Mor til barn med adhd  eller autisme søger svar

Mistrivsel i lag

Men hvad nu hvis du kunne pille nogle af udfordringerne ud af ligningen?

Hvis nu du kunne give dit barns nervesystem lidt ro på, så det ikke lynhurtigt går i baglås og overblikket går fløjten?

Hvad nu hvis du kunne hjælpe dit barn til ikke at have mavesmerter og problemer med at komme på toilettet? Hvad hvis Movicol og toilettid fyldte mindre i jeres hverdag?

Hvad hvis du kunne hjælpe dit barn til at have mere mod og lyst til mad? Hvad ville det betyde hvis du havde ro i maven over at barnet rent faktisk fik nok at spise – mad der nærer kroppen og giver byggesten til kroppen?

Eller hvis du vidste hvad der skulle til at sørge for at dit barn var dækket ind med vitaminer og mineraler så mangel-tilstande som søvnløshed, uro i kroppen, nedsmeltninger, mavesmerter, bleghed og tristhed, tyndt hår eller træthed kunne bedres?

Hvad hvis du kunne lære at spotte om der var nogle fødevarer der kunne trigge dit barns velbefindende eller trivsel?

Barn med bogstavklodser

Byggeklodser til trivsel

Jeg er her for at fortælle dig at der ER noget at gøre – der er små byggeklodser du kan sætte sammen, så dit barns udfordringer bliver mindre.

Jeg siger ikke at du kan fjerne dit barns ADHD eller autisme med et trylleslag – det skal du ikke høre mig sige. Autisme og ADHD er en anden måde at opleve verden på – jeg plejer at sige at de har et andet styresystem – og det hverken KAN eller VIL vi lave om på.

Jeg siger blot at du kan skrue på nogle ting, for at give dit barn de bedste betingelser for at komme tilbage i trivsel. Du kan fjerne nogle af de ekstra lag der gør at hverdagen bliver ekstra hård for dem.

Ja faktisk HELE familiens trivsel er i spil… for når et barn har udfordringer så er vi alle ramt.

Jeg vil super gerne klæde dig på til at tage handlekraften tilbage!

Træffe de modige valg der skal til for at hjælpe dit barn – føle at der er noget at gøre, for det ER der. Nogle ting kan vi ikke ændre på og dem må vi prøve at slutte lidt fred med – men der er heldigvis også ting du kan hjælpe dit barn med at justere på.

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

Vejen til trivsel

 

Jeg ser det som et tårn af byggeklodser – vi kan vende og dreje og bygge op som vi vil. Det er individuelt hvordan vores tårn ser ud og hvad vores mål er. Nogle gange vælter tårnet – men vi har stadig byggeklodserne, så vi kan bygge tårnet (trivselen) op igen.

Derfor har jeg sammensat principperne i SER-Metoden. En model der hjælper dig til at arbejde med dit barns trivsel – byggeklods for byggeklods.

Metoden fortæller jeg mere om på hjemmesiden og i et kommende indlæg.

Skriv gerne en kommentar eller en besked hvis du har bestemte udfordringer der fylder hos jer lige nu 🙂 Jeg ville elske at hjælpe jer videre…