Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Barn med byggeklodser

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

 

I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme.

Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig svært. Vi kan bare kigge på statistikkerne omkring autisme og skolevægring. Jeg gætter på at dig der læser med her – også har et barn der er udfordret lige nu. Det gør mig oprigtigt ondt at i skal slås med mistrivsel.

For lad os være ærlige  – mistrivsel påvirker hele familien. Det er så benhårdt at stå midt i.

Jeg vil gerne invitere dig til at være nysgerrig på årsagerne bag dit barns mistrivsel med indlægget her.

 

Trivsel er ikke et quickfix men en rejse

Mistrivsel kommer gerne over tid – det kan være længere tids belastninger – forkert skoletilbud eller pædagogik. Det kan være ubalancer som forstoppelse, træthed eller angst som langsomt har tæret på dit barns trivsel.

Der er mange grunde til at vores børn ikke trives – det er desværre en slags grundvilkår for børn som vores – at de er sårbare og påvirkelige af miljøet omkring dem i særlig grad. Også selvom du som mor eller far, gør rigtig mange ting for at dæmme op for udfordringerne – ja så er det ikke altid til at undgå, at der kommer perioder med mistrivsel.

Når mistrivsel har taget tid at bygge op – ja så siger det jo næsten sig selv at det også kan tage noget tid at komme tilbage til trivsel. Men vi gad jo godt alle sammen at der bare var et eller andet man lige kunne gøre og SÅ gik alting godt. Du har helt sikkert søgt og googlet efter svar – har jeg ret? Tror vi alle som mødre til et barn der ikke trives har søgt nettet tyndt for gode forslag til hvad vi kan gøre og hvor vi skal starte.

Vi ønsker jo i virkeligheden bare at fjerne deres smerte – at de skal have det godt. Få et godt liv. De er jo vores allerkæreste børn på godt og ondt.

Mor til barn med adhd  eller autisme søger svar

Mistrivsel i lag

Men hvad nu hvis du kunne pille nogle af udfordringerne ud af ligningen?

Hvis nu du kunne give dit barns nervesystem lidt ro på, så det ikke lynhurtigt går i baglås og overblikket går fløjten?

Hvad nu hvis du kunne hjælpe dit barn til ikke at have mavesmerter og problemer med at komme på toilettet? Hvad hvis Movicol og toilettid fyldte mindre i jeres hverdag?

Hvad hvis du kunne hjælpe dit barn til at have mere mod og lyst til mad? Hvad ville det betyde hvis du havde ro i maven over at barnet rent faktisk fik nok at spise – mad der nærer kroppen og giver byggesten til kroppen?

Eller hvis du vidste hvad der skulle til at sørge for at dit barn var dækket ind med vitaminer og mineraler så mangel-tilstande som søvnløshed, uro i kroppen, nedsmeltninger, mavesmerter, bleghed og tristhed, tyndt hår eller træthed kunne bedres?

Hvad hvis du kunne lære at spotte om der var nogle fødevarer der kunne trigge dit barns velbefindende eller trivsel?

Barn med bogstavklodser

Byggeklodser til trivsel

Jeg er her for at fortælle dig at der ER noget at gøre – der er små byggeklodser du kan sætte sammen, så dit barns udfordringer bliver mindre.

Jeg siger ikke at du kan fjerne dit barns ADHD eller autisme med et trylleslag – det skal du ikke høre mig sige. Autisme og ADHD er en anden måde at opleve verden på – jeg plejer at sige at de har et andet styresystem – og det hverken KAN eller VIL vi lave om på.

Jeg siger blot at du kan skrue på nogle ting, for at give dit barn de bedste betingelser for at komme tilbage i trivsel. Du kan fjerne nogle af de ekstra lag der gør at hverdagen bliver ekstra hård for dem.

Ja faktisk HELE familiens trivsel er i spil… for når et barn har udfordringer så er vi alle ramt.

Jeg vil super gerne klæde dig på til at tage handlekraften tilbage!

Træffe de modige valg der skal til for at hjælpe dit barn – føle at der er noget at gøre, for det ER der. Nogle ting kan vi ikke ændre på og dem må vi prøve at slutte lidt fred med – men der er heldigvis også ting du kan hjælpe dit barn med at justere på.

Byggeklodser til trivsel for børn med autisme eller ADHD

Vejen til trivsel

 

Jeg ser det som et tårn af byggeklodser – vi kan vende og dreje og bygge op som vi vil. Det er individuelt hvordan vores tårn ser ud og hvad vores mål er. Nogle gange vælter tårnet – men vi har stadig byggeklodserne, så vi kan bygge tårnet (trivselen) op igen.

Derfor har jeg sammensat principperne i SER-Metoden. En model der hjælper dig til at arbejde med dit barns trivsel – byggeklods for byggeklods.

Metoden fortæller jeg mere om på hjemmesiden og i et kommende indlæg.

Skriv gerne en kommentar eller en besked hvis du har bestemte udfordringer der fylder hos jer lige nu 🙂 Jeg ville elske at hjælpe jer videre…

 

ADHD og undervægt

ADHD og undervægt

ADHD

og undervægt

Undervægt og ADHD

 

Med diagnoserne ADHD og ADD følger desværre rigtig tit undervægt som en side-diagnose.

Det kan være som en bivirkning eller følge af medicinering mod ADHD eller ADD.

Det kan være svært at stå i som forældre da vi jo altid ønsker at vores børn trives og gror.

En meget kendt bivirkning ved ADHD-medicin er desværre appetitløshed.

I forvejen kan alt det her med mad være svært for vores børn, da de også tit har udfordringer med sanserne, så de bliver påvirket af dufte, konsistenser, farve og smag.

Husker særligt dengang jeg bagte de sædvanlige boller og penslede med et have-æg som var mere orange i farven. Dem nægtede knægten at spise – de så forkerte ud :S

Sådan har du sikkert også historier der viser at vores børn er særlige – også på det felt <3

 

Kost og ADHD

Flere undersøgelser tyder på at børn med ADHD oftere end andre børn får en underlødig kost.

Det kan være svært at få god og sund mad i barnet hvis det ikke har lyst til at spise eller hvis det ligefrem har kvalme.

Det her med kost og ADHD er ret omdiskuteret og der er lavet flere forskellige studier på området.

Et af dem viser at der kan ligge et potentiale i kostændringer for børn med ADHD, men at der stadig mangler viden på området.

Mine egne erfaringer viser at det kan gøre en stor forskel at kigge lidt på kosten.

Her hjemme er der sket store forandringer efter vi fandt ud af at drengene ikke tåler gluten og mælk.

Det er ikke dermed sagt at kosten kan “kurere” ADHD eller autisme – men hvis en sund kost bare kan reducere ADHD-symptomerne syntes jeg bestemt det er værd at tage med.

I et studie bliver sund kost angivet som en kost med meget fisk som er rig på essentielle fedtsyrer, vitaminer, mineraler og aminosyrer.

Desuden anbefaler de mindre sukker og færre farvestoffer. Mange råder til at de skal have masser af grøntsager og protein…

Det er lige til at blive helt rundtosset af – i know!

Hvad gør vi så lige for at få alle de gode sager i børnene?

ADHD og mad

Hvordan får du dit barn med ADHD til at spise mere sundt?

Min egen erfaring går på ikke at lave for meget fokus på hvor meget barnet spiser.

Det kan nemt blive en daglig kamp- som ingen rigtigt vinder.

Det er vigtigt at bygge måltiderne op så de er nærringstætte og kan holde barnet mæt længe.

 

Nærringstætte måltider

Morgenmåltidet er især vigtigt fordi det måske er der barnet kan spise mest inden medicinen begynder at virke og give appetitløshed.

Det er allerede om morgenen du lægger grunden til hvordan energi-niveau´et er om eftermiddagen. Derfor er det så vigtigt med en solid morgenmad.

Når dit barn er undervægtigt betyder det nemlig at der skal flere kalorier i maden.

Det er ikke det samme som at de får lov til at drikke saft og sodavand eller spise chips og slik i hverdagen.

Det er stadig bedst at det hører weekenden eller særlige lejligheder til.

For man kan sige at det er “tom” mad som ikke rigtigt giver dem noget at “bygge” kroppen op med.

Der kommer lige lidt kostråd her – men fortvivl ikke selvom du tænker at det aldrig kommer til at ske.

Jeg har selvfølgelig et par life-hacks til dig længere nede.

 

Sunde fedtstoffer

Du skal have fat i de gode, sunde fedtsyrer som findes i koldpressede planteolier, avocado, fede fisk og alle slags nødder.

Jeg skyder genvej med kokosolie og en god fiskeolie da mine ikke er så vilde med fisk, nødder og avocado.

Hvis dit barn tåler mælk er det en god idé med smør og ost på en skive grovbrød.

En god klat smør i havregrøden og hvis dit barn kan lide scrambled eggs så kan du stege det i lidt ekstra smør.

Hvis dit barn får en snack efter skoletid kan du komme lidt ekstra kalorier på ved at lave en dip af avocado og cremefraiche 🙂

Hvis du har ekstra overskud i weekenden er det en god idé med pandekager.

Der er masser af æg som fylder godt og giver en god mæthed.

Brug gerne grovere mel som grahamsmel, rug, havre eller boghvede.

Du kan toppe pandekagerne med bananskiver og is og måske lidt mørk 70% chokolade. Sikker på du høster gode points hos dit barn så 😛

Hjemmelavet koldskål er også tit et hit – og ret nemt at spise for barnet – her kan du lige liste noget fløde eller cremefraiche i så det bliver mere næringstæt end det du kan købe.

Du kan servere en hjemmelavet grawnola til for at få lidt flere fibre med.

Hvis dit barn ikke tåler mælk har jeg alternative opskrifter jeg kan hjælpe dig med 🙂

Sund og glad dreng

 

Stabilt blodsukker – hold energien kørende

 

Det er godt at tænke på at holde blodsukkeret stabilt så dit barn ikke får de her store udsving, hvor det enten er helt på sukker-chock-speed og i næste øjeblik er helt nede i kulkælderen og trist.

Det kan jeg i alle tilfælde genkende her hjemme når jeg tænker tilbage.

Ved at tænke mættende proteiner ind kan du sørge for at barnet er mæt og stabilt i længere tid.

Bonus er at det også hjælper kroppen og immunforsvaret.

Gode proteiner holder dit barn mæt

Gode proteiner kan være:

  • Kyllingekød
  • Kalkunkød
  • Kalvekød
  • Fisk (gerne fede varianter)
  • Æg
  • Pålæg
  • Havregryn
  • Bønner
  • Linser
  • Skyr

 

 

Jeg hjælper dig på vej

Jeg skal nok holde dig i hånden og guide dig – der er flere indlæg på vej her på bloggen.

Har også et tip til et pædagogisk redskab du måske kan tage i brug for at træne dit barn lidt i at smage på nye ting.

Men i dag starter vi lige med en ide til morgenmaden.

Du får som lovet min opskrift på en morgen-smoothie der er sød og lækker men som ikke sprænger blodsukkeret totalt.

Her kan du “snige” protein og fiskeolie ind som ekstra byggesten.

Med denne smoothie får mine drenge vitaminer og mineraler fra frugten og det grønne jeg kommer i.

De får fiskeolie og protein.

Det ville de ikke få i samme grad hvis de bare spiser brød med pålægschokolade som de helst ville hvis de selv skulle vælge 🙂

Så hvis dine børn har mod på smoothie eller “morgen-is” alt efter hvor tyk du laver den – så prøv den endelig af.

ADHD - morgensmoothie der mætter

Mættende morgensmoothie

Opskriften nedenfor er på en mættende morgensmoothie.

Det kan godt være du skal starte med bare at servere lidt som en smagsprøve sammen med den sædvanlige morgenmad (hvis dit barn plejer at spise morgenmad)

Ellers kan det være en nem måde at starte med at få lidt i dem – det er nemt og hurtigt at skylle en smoothie ned 🙂

Som beskrevet på opskriften kan det hele blandes i blenderen om aftenen (på nær fiskeolien) og stilles i køleskabet.

Så er det nemt lige at blende og tilsætte fiskeolien.

Min erfaring er også at på den måde kan de store jordbær nå at tø lidt op så de ikke så nemt laver klumper i smoothien… det er i alle tilfælde et no-go her hjemme 😉

Husk også at mennesker skal smage ting flere gange før de syntes om en bestemt smag… så fortvivl ikke hvis det ikke lige falder i god jord første gang.

Prøv med en lille portion en anden dag – måske kan du skrifte lidt ud i bær og frugt alt efter hvad der falder i smag.

Her trigger hindbær lidt fordi der er “kerner” i… så vi bruger mest jordbær.

Vi bruger farvede sugerør fra IKEA – det er også lidt festligt lige at få det serveret som en drink 😛

Alle kneb gælder hvis det kan hjælpe dit barn til at få nogle gode, sunde ting i maven 🙂

Hvis du laver smoothien lidt tyk kan den serveres i en skål og spises som is… hvem gad ikke godt at have is til morgenmad??

Hvis der ikke bliver drukket op – så kan resterne også nemt fyldes i små isforme og laves til sunde is. Det er et kæmpe hit her om sommeren i alle tilfælde.

Så bliver de lækre snacks også noget der fylder godt på og ikke bare “tom” mad.

Grøntsager til børn med ASF

 

Sådan får du flere grøntsag i dit barn med ASF

 

læs det her

Måske kan du også bruge….

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?

Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?   I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme. Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig...

Tyngdedyne eller kugledyne til børn med uro

Tyngdedyne eller kugledyne til børn med uro

KUGLEDYNE ELLER TYNGDEDYNE Det er anerkendt at mennekser med uro, angst, depression, sorg eller psykiske udfordringer kan finde stor ro ved at bruge vægtdyner eller tyngdedyner. Ofte bliver man som forældre til et barn med søvnvanskeligheder opfordret til at prøve en...

Skolevægring og hjemmeundervisning af dit barn

Skolevægring og hjemmeundervisning af dit barn

LAV EN HJEMMEARBEJDSPLADS TIL DIT BARN  Mange af os har haft børn hjemme under Corona-nedlukningen - måske er du en af de mange der har et barn med skolevægring. Børn som vores har tit brug for en hjemmedag eller en periode med mere ro på. Så har du måske også...

Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Sådan gik Alfred fra søvnproblemer til 10 timers søvn hver nat.

Nu sover han 10 timer hver natFRA NATTERODERI TIL 10 TIMERS SØVNI dag skal du møde Camilla og Alfred. Januar 2020 skriver Camilla at hendes søn på knap 5år har store udfordringer med at sove om natten – faktisk har camilla ikke sovet godt siden han blev født. Altså ca...

Søvn og børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser

Søvn og børn med diagnoser. Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem. Hvor mange...

Opstart efter Corona-tiden – børn med autisme eller ADHD

Opstart efter Corona-tiden – børn med autisme eller ADHD

Opstart efter Corona - for børn med autisme eller ADHD. Så kom beskeden om at skolerne så småt begynder at åbne lige så stille efter Corona-tiden... i er sikkert også allerede i gang med at få beskeder på AULA og få opringninger fra vores hårdtarbejdende skoler og...

Tilmeld