af Tabitha | dec 2, 2022 | Betragtninger, Børnesundhed, SER-metoden
Trivsel – hvorfor er det så svær en størrelse for børn med ADHD eller autisme?
Hvordan ved jeg om mit barn trives?
Der er mange aspekter der spiller ind når man taler om trivsel.
Trivsel kan være sådan lidt en fortærsket floskel – det kan være ret svært at definere syntes jeg.
Når jeg taler om trivsel så mener jeg ro på fysiske og psykiske symptomer, så der bliver overskud til at være i hverdagen.
Ro og overskud til at lære – og til at kunne deltage i det sociale på en eller anden måde. Fysisk trivsel giver glæde i øjnene, og farve i kinderne.
Når der er trivsel vokser dit barn, og flytter sig både fysisk og mentalt.
Svær balance
Der er så meget der kan “larme” i vores børns liv. Der er mange aspekter i vores hverdag der kan presse og stresse os, alle sammen ting som skaber mistrivsel.Det er en blanding af ydre og indre faktorer som spiller ind.
Faktorer der stresser kroppen kan være:
- manglende søvn
- symptomer som forstoppelse
- eksem
- mavepine og kvalme
- småtspisende
- manglende energi
- nedsmeltninger
- skolevægring og forkerte skoletilbud
- manglende overblik
- stress
- tristhed
- manglende selvværd
- overbelastet nervesystem
- selektive madvaner
- gentagne infektioner
- ængstelse
- tics eller tourette
- tvangstanker
Der kan ganske sikkert være mange flere ting på listen – og det er også forskelligt fra barn til barn, hvad der trigger dårlig trivsel.
Men der er nogle fællesnævnere vi kan kigge på… for flere af dem hænger sammen – det er historien om den onde cirkel… HVOR kan den brydes? Hvor skal vi som forældre starte med at sætte ind?
Vi ved f.eks. at dårlig søvn giver flere nedsmeltninger og dårligere hukommelse og koncentration – som igen gør det svært at følge med i skolen – og som kan føre til skolevægring eller lavt selvværd. Sådan hænger flere ting sammen i “kæder”.
Så hvor starter vi når vi gerne vil hjælpe vores børn til at have det bedre?
Nogle ting kan vi ændre på – vi kan måske fjerne ting som stresser, holde lav profil og give ro på hjemme. Færre fritidsaktiviteter eller opdeling, så man laver noget forskelligt med hvert enkelt barn. Du er garanteret mester i at forsøge at jonglere med det her i hverdagen allerede 🙂
Men der er også ting som ikke er så nemme at ændre på – og det kan være forfærdeligt frustrerende. Det kan være skolen, kommunens beslutninger, skænderier med søskende, boligforhold og andet som ikke sådan er lige til at lave om på her og nu.
Jeg ved at erfaring at du kan komme rigtig langt med det DU kan ændre på i jeres hverdag… fjerne de ting du kan, som belaster og giver mistrivsel.
Jeg syntes personligt at det er så nemt at komme til at falde i offerrollen… at komme til at syntes det hele er uoverskueligt og synd for mig og mit barn. Det er virkelig nemt at føle ensomheden i at have et diagnose-barn, når det er svært at dele med andre hvad det egentlig er der fylder. Det kan være svært for andre mennesker at forstå – hvis ikke de har stået i det selv.
Men jeg vil gerne invitere dig til at prøve at vende det hele lidt på hovedet. Tage handlekraften tilbage og istedet spørge “Hvad nu hvis….?”
Hvad er det BEDSTE der kunne ske?
Hvad nu hvis du, sammen med dit barn kunne:
- gøre noget for at hjælpe søvnen på vej
- hjælpe dit barn, så maven fungerer bedre, så i slipper for forstoppelse, mavepine og kvalme
- lindre dit barns eksem, så det ikke klør og blusser op
- pakke maden til dit småtspisende barn, så det indeholder maksimal næring og energi
- vende den manglende energi til glæde og mod på livet
- minimere de opslidende nedsmeltninger
- hjælpe dit barn til bedre overblik
- minimere stress i dit barns krop
- vende tristhed til glæde
- øge dit barns selvværd
- give ro til dit barns nervesystem
- hjælpe dit barn til større madmod
- minimere dit barns forkølelser og infektioner
- minimere dit barns ængstelse
Selvfølgelig vil der stadig være udfordringer – men hvis bare du kan fjerne en enkelt eller to fra ligningen – måske endda flere – så vil dit barn have det mindre at slås med i hverdagen. Det ville alt andet lige gøre nogle ting lettere og give lidt mere overskud på kontoen. Jeg skal nok hjælpe dig med hvordan du kan gøre det.
For jeg VED der er noget at gøre for at vende situationen. For jeg har selv hjulpet mine drenge med alle de ting her. Jeg har brugt SER-modellen som jeg har sammensat. Arbejdet med Struktur, Ernæring og Ro i forskellige dele af deres hverdag. Gennem tid er de gået fra forstoppelse, mavesmerter og astma til en mave der fungerer og en velkontrolleret astma uden symptomer. De er gået fra ængstelse, uro og søvnbesvær til glæde og god søvn hver nat. De er gået fra at have den ene forkølelse efter den anden, til at de ikke ret tit er syge, og hvis de er, så er det mildt og kortvarigt. De er gået fra undervægt og meget selektive madvaner, til nu at være mere madmodige og have en normal vægt. Kort sagt er de gået fra mistrivsel til i dag at have det rigtig godt og hvile mere i dem selv.
Det kan du også hjælpe dit barn til.
Hvor skal jeg starte?
Vi skal have brudt den onde cirkel…
Jeg har lavet et tjek-skema til dig – for første “step” er at få øje på hvad vi har med at gøre.
Kortlægge udfordringerne – hvad fylder i jeres hverdag…
Dele udfordringerne op i hvilke der KAN gøres noget ved og hvilke der må sættes på “pause” for en tid.
Har du brug for at udskrive et skema kan du få den som PDF ved at klikke på billedet 🙂
Jeg vil gerne invitere dig til at bruge 5 minutter på at lave sådan en tjekliste.
Du kan skrive det på en blok eller printe tjeklisten ud. Det er op til dig.
Men brug et par minutter på at se på hvad der driller jer i jeres hverdag. Skriv det øverst.
Del udfordringerne op efter hvad der er udefra-kommende og ikke til at ændre på – og hvad der er noget i har indflydelse på. Der er en kolonne til hver kategori. Skriv dem ned på arket. Jeg ved godt at det kan virke voldsomt når det hele kommer på skrift. Men det er bare så vigtigt, for at du lettest kan vælge hvor du kan starte.
Vælg gerne én udfordring ud som du har mulighed for at gøre noget ved, og fokusér på den ene ting. Vælg gerne de lavthængende frugter, hvis der er nogen. Små bitte forbedringer er også forbedringer. Vi kan ikke ændre alt på en gang – det tager tid.
Er der noget i nemt kan ændre på? Eller få hjælp til at ændre på? Måske kan i arbejde hen imod at fjerne den fra ligningen. Så er det det mindre der udfordrer dit barn. Måske bare en lille ting, som fylder i jeres hverdag. Hvad får du øje på?
Er der udfordringer du har brug for input til at ændre på – så hjælper jeg gerne… jeg har jo selv stået med dem sammen med begge mine drenge.
Du kan læse mere om hvordan jeg hjælper og finde flere blogindlæg og kurser m.v. her på hjemmesiden. Øverst oppe kan du klikke på “sådan hjælper jeg” og finde ud af hvad jeg tilbyder. Skriv endelig en mail hvis der er noget du tænker på eller overvejer 🙂
af Tabitha | nov 4, 2021 | Betragtninger, Børnesundhed, SER-metoden
Quickfix til trivsel for børn med adhd og/eller autisme?
I dag skal det handle lidt om mine tanker omkring trivsel for vores børn med ADHD og/eller autisme.
Der er ikke nogen tvivl om at rigtig mange børn med udfordringer som ADHD eller autisme har det rigtig svært. Vi kan bare kigge på statistikkerne omkring autisme og skolevægring. Jeg gætter på at dig der læser med her – også har et barn der er udfordret lige nu. Det gør mig oprigtigt ondt at i skal slås med mistrivsel.
For lad os være ærlige – mistrivsel påvirker hele familien. Det er så benhårdt at stå midt i.
Jeg vil gerne invitere dig til at være nysgerrig på årsagerne bag dit barns mistrivsel med indlægget her.
Trivsel er ikke et quickfix men en rejse
Mistrivsel kommer gerne over tid – det kan være længere tids belastninger – forkert skoletilbud eller pædagogik. Det kan være ubalancer som forstoppelse, træthed eller angst som langsomt har tæret på dit barns trivsel.
Der er mange grunde til at vores børn ikke trives – det er desværre en slags grundvilkår for børn som vores – at de er sårbare og påvirkelige af miljøet omkring dem i særlig grad. Også selvom du som mor eller far, gør rigtig mange ting for at dæmme op for udfordringerne – ja så er det ikke altid til at undgå, at der kommer perioder med mistrivsel.
Når mistrivsel har taget tid at bygge op – ja så siger det jo næsten sig selv at det også kan tage noget tid at komme tilbage til trivsel. Men vi gad jo godt alle sammen at der bare var et eller andet man lige kunne gøre og SÅ gik alting godt. Du har helt sikkert søgt og googlet efter svar – har jeg ret? Tror vi alle som mødre til et barn der ikke trives har søgt nettet tyndt for gode forslag til hvad vi kan gøre og hvor vi skal starte.
Vi ønsker jo i virkeligheden bare at fjerne deres smerte – at de skal have det godt. Få et godt liv. De er jo vores allerkæreste børn på godt og ondt.
Mistrivsel i lag
Men hvad nu hvis du kunne pille nogle af udfordringerne ud af ligningen?
Hvis nu du kunne give dit barns nervesystem lidt ro på, så det ikke lynhurtigt går i baglås og overblikket går fløjten?
Hvad nu hvis du kunne hjælpe dit barn til ikke at have mavesmerter og problemer med at komme på toilettet? Hvad hvis Movicol og toilettid fyldte mindre i jeres hverdag?
Hvad hvis du kunne hjælpe dit barn til at have mere mod og lyst til mad? Hvad ville det betyde hvis du havde ro i maven over at barnet rent faktisk fik nok at spise – mad der nærer kroppen og giver byggesten til kroppen?
Eller hvis du vidste hvad der skulle til at sørge for at dit barn var dækket ind med vitaminer og mineraler så mangel-tilstande som søvnløshed, uro i kroppen, nedsmeltninger, mavesmerter, bleghed og tristhed, tyndt hår eller træthed kunne bedres?
Hvad hvis du kunne lære at spotte om der var nogle fødevarer der kunne trigge dit barns velbefindende eller trivsel?
Byggeklodser til trivsel
Jeg er her for at fortælle dig at der ER noget at gøre – der er små byggeklodser du kan sætte sammen, så dit barns udfordringer bliver mindre.
Jeg siger ikke at du kan fjerne dit barns ADHD eller autisme med et trylleslag – det skal du ikke høre mig sige. Autisme og ADHD er en anden måde at opleve verden på – jeg plejer at sige at de har et andet styresystem – og det hverken KAN eller VIL vi lave om på.
Jeg siger blot at du kan skrue på nogle ting, for at give dit barn de bedste betingelser for at komme tilbage i trivsel. Du kan fjerne nogle af de ekstra lag der gør at hverdagen bliver ekstra hård for dem.
Ja faktisk HELE familiens trivsel er i spil… for når et barn har udfordringer så er vi alle ramt.
Jeg vil super gerne klæde dig på til at tage handlekraften tilbage!
Træffe de modige valg der skal til for at hjælpe dit barn – føle at der er noget at gøre, for det ER der. Nogle ting kan vi ikke ændre på og dem må vi prøve at slutte lidt fred med – men der er heldigvis også ting du kan hjælpe dit barn med at justere på.
Vejen til trivsel
Jeg ser det som et tårn af byggeklodser – vi kan vende og dreje og bygge op som vi vil. Det er individuelt hvordan vores tårn ser ud og hvad vores mål er. Nogle gange vælter tårnet – men vi har stadig byggeklodserne, så vi kan bygge tårnet (trivselen) op igen.
Derfor har jeg sammensat principperne i SER-Metoden. En model der hjælper dig til at arbejde med dit barns trivsel – byggeklods for byggeklods.
Metoden fortæller jeg mere om på hjemmesiden og i et kommende indlæg.
Skriv gerne en kommentar eller en besked hvis du har bestemte udfordringer der fylder hos jer lige nu 🙂 Jeg ville elske at hjælpe jer videre…
af Tabitha | maj 19, 2020 | Betragtninger, Børnesundhed, søvn
Søvn og børn med diagnoser.
Det er en kendt sag at mange af os der er forældre til børn med diagnoser som ADHD eller autisme oplever store udfordringer med søvnen hos vores børn. Søvn og børn med diagnoser giver tit udfordringer rundt omkring i de små hjem.
Hvor mange aftener går ikke med at rende frem og tilbage med vand, sidde hos barnet, snakke barnet til ro eller vente til de segner om af udmattelse (og man selv segner om på sofa´en kort efter) Eller måske er i plaget af utallige opvågninger, uro eller angst ved sengetid. Du er ikke alene!
Det er faktisk 2/3 af alle forældre til et barn med ADHD, der klager over udfordringer med barnets søvn. Det samme gælder tit for børn med autisme. Det kan være udfordringer med at falde i søvn eller med at have mange opvågninger. Nogle læger siger at det bare er noget der hører med når man har autisme eller ADHD. Men jeg mener der ER noget du kan gøre for at hjælpe dit barn.
Så derfor har jeg særlig fokus på det emnet søvn her hos SanseFamilie.
Men hvorfor er søvn så vigtig?
Det er faktisk sådan, at hvis vi ikke sover, så kan vi ikke eksistere. Når vi sover for lidt eller for dårligt, påvirker det hele familien – vores humør bliver påvirket, og vi har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har brug for at sove for at blive de bedste udgaver af os selv – det gælder både for børn og for voksne.
Når man ikke får sovet
- nedsættes produktionen af væksthormon, det kan gøre at dit barn ikke vokser som det skal
- er der flere nedsmeltninger og raseri-udbrud, lunten bliver kortere
- er der ikke så stort overskud til at lære noget i skolen
- er der ikke så meget overskud til det sociale – venskaber
- bliver eftermiddagene ofte en prøvelse for hele familien
- kommer søskende til diagnosebarnet nemt i klemme i konflikter
- bliver der ofte konflikter over aftensmaden fordi barnet er brugt op
- bliver det ofte en ond spiral af overtræthed og tankemylder om aftenen
- bliver man som forældre også mere opfarende og overtræt
- spiser man ofte på følelserne og for at holde energien “høj”
- bliver man lettere syg (snottet on/off hele vinteren måske)
- kan man nemt blive overvægtig
- nedsættes dømmekraft og reaktionstid
- kan adfærdsproblemer forstærkes
- kan der opstå stress
Så du kan godt se at det er af stor betydning at sove godt og at sove nok. Du kender sikkert til flere af punkterne fra jeres eget liv… jeg kan i alle tilfælde genkende en del fra dengang vi bøvlede med søvnen her hjemme. Pyha man går rundt i sådan en osteklokke og er slet ikke sig selv. Det er skrækkeligt at stå i fordi man bliver handlingslammet OG lammet af trætheden der følger med når man ikke får sovet nok.
Melatonin
Melatonin som vi også kalder søvn-hormonet, dannes mens vi sover. Stoffet bruger vi til at regulere vores søvn, aldring, hormonbalance, immunforsvar, nervesystemet, øjnene, humøret og væksten. Så det har en virkelig stor indvirkning på mange områder i vores liv. Mangler man melatonin, er der studier der tyder på at man er mere udsat for forskellige alvorlige sygdomme og også for migræne og hovedpine.
Vores livsstil med computere og fjernsyn påvirker også vores produktion af melatonin i en negativ retning – tit sidder vi jo om aftenen og kigger på skærm og bliver udsat for det blå lys der fra. Det “stjæler” simpelthen af vores melatonin-produktion. Forskning har også vist at der sidder melatonin-receptorer mange forskellige steder i vores krop – herunder i hjernen, nethinden, hjertekarsystemet, leveren, nyrerne, milten og tarmene. Melatonin-receptorerne deltager simpelthen i reguleringen af næsten alle processer i menneskekroppen.
Kort om melatonin:
- Melatonin dannes om natten når vi sover i fuldstændigt mørke.
- For at vi kan danne melatonin skal der være tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler til stede.
- forstadier eller byggesten til melatonin findes i visse fødevarer
- du kan stimulere kroppen til at danne mere melatonin
- sollys gennem øjnene hjælper også på produktionen
- blåt lys stjæler melatonin
- melatonin hjælper immunforsvarets dræber-celler som rydder op i virus og ødelagte celler
- kan have en vis antiinflamatorisk effekt (inflamation kan give overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, problemer med øjne og syn, ledsmerter, tarmsygdomme, infektion, gigt, astma og allergi)
Så den melatonin vi producerer i kroppen er virkelg vigtig for vores livskvalitet.
Tit siger lægerne at søvnforstyrrelser bare er noget der følger med diagnosen. Så udskriver de Melatonin-tabletter til at sove på. Udskrivningen af melatonin på recept til børn mellem 0 og 17 år er fordoblet de sidste 10 år!! Det vidner virkelig om at søvn er et stort problem. Men den store udfordring ligger i at Melatonin primært godkendt som behandlingsmiddel af dårlig søvn, blandt ældre over 55år. Mig bekendt findes der ikke langtidsstudier, der viser hvilken effekt melatonin har på sigt, efter at man har givet det til mindre børn. Vil det påvirke dem senere hen?
Her skal det indskydes at jeg ikke er imod medicin – vores egne børn har også fået medicin i en periode – så det skal endelig ikke opfattes som om at medicin ikke kan hjælpe vores børn. Men i vores eget tilfælde var medicin ikke vejen frem – det gav enorme bivirkninger hos begge drenge efter et stykke tid.
Jeg blev så bekymret – for hvad skulle jeg stille op?
Jeg anede ikke hvor jeg skulle starte! Jeg blev simpelthen overmandet af træthed og usikkerhed samtidig.
Mange forældre jeg har snakket med er bekymrede for
- hvorfor barnet ikke sover
- om de får mén af ikke at sove nok? Vokser de som de skal?
- at skolen ringede og sagde at barnet ikke kan hænge sammen
- de mange konflikter i skolen
- om de kan lære nok i skolen
- at eftermiddagene gik med “brandslukning”, sammenbrud og raseri
- om lillesøster bliver klemt og mangler opmærksomhed
- at hverdagen er præget af utallige sammenbrud omkring små bagateller
- om det nogensinde bliver bedre
- om de nogensinde kommer til at sidde i sofa´en med et glas vin og snakke med deres mand
- om parforholdet kan holde til det her
Alle de tanker og den lammende træthed er bare ikke en god kombination.
Jeg blev nysgerrig på om der var noget vi kunne justere på i drengenes liv eller i hjemmet, så søvnrytmen kunne forbedres. Tænk hvis jeg kunne gøre noget for at give mit barn de bedste betingelser, for den gode, regenererende søvn. Jeg har læst og studeret en del omkring emnet og fundet en løsning der virkede for os. Så den gode nyhed er at man KAN gøre noget for at forbedre børnenes søvn – og jeg vil super gerne dele de ting jeg fandt ud af, med dig der står med samme udfordringer lige nu.
Måske drømmer du bare om
- at dit barn får en god og nærende søvn
- at lære nogle redskaber til god søvn
- at der kommer balance og trivsel
- rolige eftermiddage uden “brandslukning”
- hyggelige stunder mellem søskende
- at lillesøster ikke bliver “klemt”
- færre konflikter i skolen, og overskud til at lære mere
- at dit barn får mere overskud til at danne venskaber
- selv at kunne give dig hen til søvnen, i vished om at dit barn sover tungt og godt
- sofa-tid og snakke-tid sammen med din partner
Kender du nogle af de her tanker? Det var i alle tilfælde sådan jeg havde det da det hele var kørt af sporet med søvnen for begge mine drenge. I dag går det heldigvis super godt – vi får alle sammen vores søvn igen og begge drenge er kommet op på normalvægt og er friske og sunde at se på.
Vil du lære hvordan du hjælper dit barn til bedre søvn?
Jeg har samlet mine bedste tips til hvordan du optimerer dit barns søvn i mit nye online-kursus “Bedre søvn til dit barn”. Kurset består af 6 moduler der er optaget som video så det er nemt for dig at gå til – også hvis du er en træt forældre. Du kan se kurset lige når du vil og i det tempo der passer dig.
