Hej med dig

Jeg hedder Tabitha Lindholm Jørgensen

Jeg hjælper dig der er forælder til et barn med diagnoser som autisme og ADHD, med gode redskaber, så du kan få glæden, handlekraften og overskuddet tilbage.

Jeg hjælper dig ikke kun med viden – jeg sørger også for at det er nemt at gå til for dig.

Vil du gerne vide mere om hvordan du hjælper dit udfordrede barn og dig selv til bedre trivsel og mere glæde i hverdagen? Jeg er så glad for at du er kommet forbi min side her. Men hvem er jeg?

Tak fordi du spørger. Jeg hedder Tabitha Lindholm Jørgensen og jeg har dedikeret mit arbejdsliv til at hjælpe dig som er forælder til et barn med diagnoser som autisme eller ADHD, til at få handlekraften og overskuddet tilbage.

 

Hvorfor jeg kan hjælpe dig til handlekraft og overskud.

Det kan jeg fordi jeg selv har stået lige der, hvor jeg gætter på at du står lige nu. Jeg er mor til to skønne drenge – som har en hel stak diagnoser inden for spektret. Jeg har stået midt i udfordringerne. Diagnoserne og alle følgediagnoserne. Jeg har følt mig handlingslammet og alene.

Jeg har søgt viden og uddannet mig, så jeg har kunnet hjælpe mine drenge. Jeg har genfundet min handlekraft og min glæde. Det ved jeg også at du kan, fordi jeg vil hjælpe dig på din vej.

“Jeg har genfundet min handlekraft og min glæde. Det ved jeg også at du kan, fordi jeg vil hjælpe dig på din vej!” 

Handlekraft og uddannelse – min vej frem.

 

Jeg har arbejdet i min egen klinik som Kranio-Sakral Terapeut siden 2013 og hjulpet mange forældre til børn med forskellige udfordringer.

De sidste par år har jeg bygget en BørneSundhedsVejleder-uddannelse ovenpå for at komme flere af udfordringerne til livs.

Jeg har taget specialkurser i behandling af børn og unge med autisme, ADHD, angst og Tourette Syndrom m.m.

Den viden stiller jeg nu til rådighed for dig, der drømmer om at tage handlekraften tilbage og skabe det liv du fortjener.

Du kan få del i mine erfaringer og personlige hjælp gennem blogindlæg, personlig vejledning og onlinekurser her på min side.

Alt er personligt afprøvet og tilbydes dig som en kærlig buffet hvor du er velkommen til at tage det der passer til dig og de udfordringer i står i nu.

 

Din personlige hjælp har hjulpet os på vej til at se muligheder for at bedre vores søns udfordringer. Din vejledning var lægeligt funderet og indeholdt kun gode ting for kroppen. Jeg kunne godt lide at du havde god til og havde sat dig grundigt ind i tingene på forhånd.

Dorte

Jeg valgte Tabitha / Klinik Lindholm, da det både er vigtigt at behandlingen er effektiv, men også af stor betydning at behandleren udstråler ro og ægte omsorg for sine klienter, samt forstår at respektere klientens personlige grænser. Tabitha mestrer det hele på den skønneste måde.

Jeg følte manglende energi til hjernen som om der var lukket af for tilførslen. Dette medførte hurtig træthed og uoplagthed. Tabitha vidste med det samme hvor problemet stammede fra og efter een behandling
var der kommet bedre “flow” i kroppen og energien vendte tilbage.

Tabitha er med sit rolige sind et rent naturtalent til at håndtere andre mennesker og hendes klinik er hyggelig og behagelig at være i.
På væggen dukker der flere og flere kursusbeviser op, fordi hun hele tiden ønsker at forbedre hendes kompetencer og fordi hun brænder for det hun laver. Bachs dråberne er et godt eksempel på hvordan hun søger endnu flere måder at hjælpe på.

Jeg forstår godt at selv de mindste børn også hurtigt føler tryghed og tillid i hendes hænder.

Jeg kan på det varmeste anbefale hende til store og små.

MF, Hjørring

En stak diagnoser og en “dom”

 

Vi startede ud med nogle tunge autisme-diagnoser da den ældste var bare 4 år. Dengang fik vi også at vide at han aldrig ville komme til at læse! at han MÅSKE kunne lære at skrive sit navn og at han nok aldrig ville få venner. BUM! Første barn – ingen erfaringer at trække på – ingen i netværket der havde stået i samme situation.

Senere hen fik vi også 5 diagnoser på lillebror efter 8 års kamp for at komme igennem til en udredning. Diagnoser sammen med meget alvorlige belastningssymptomer fordi han ikke havde kunnet få hjælp i tide. Det er det hårdeste jeg nogensinde har været med til!

Hele familien var plaget af alle de følgediagnoser der ofte følger med – sensitivitet, følsomhed, overstimulering, forstoppelse, søvndiagnoser, spisevægring, undervægt og tics.
Samtidig ville vi jo gerne give begge drenge et godt liv med udfordringer, venner og glade stunder. Det var noget af en balancegang!

Alle de her udfordringer og mangelen på svar, fik mig til at søge viden for at få en hverdag til at hænge sammen.

 Jeg hjælper dig igennem de udfordringer du står i.

“Han kommer aldrig til at læse!

Han kan måske lære at skrive sit navn!

Han kommer aldrig til at få venner!”

jeg hjælper dig igennem de udfordringer du står i.

Dengang følte jeg mig fuldstændigt overladt til mig selv og google. Det er bare heller ikke altid en god idé vel… at google… der kommer mange ubrugelige ting – mange skræmme-historier og rigtig mange store “projekter” man kunne kaste sig ud i. Kort sagt overload!

Manner hvor er der mange muligheder der ude – og mange ting man kan slå sig selv i hovedet med.

 

Handlingslammet og opgivende

Til sidst bliver man handlingslammet og opgivende. Det var nogle tunge år med lige at finde sine ben igen :S Var der noget at gøre? Kom vi nogen sinde videre?

Billedet her er fra anden gang vi var i Familie Journalen med vores historie.

Alt det her fortæller jeg dig, for at vise, at jeg har gået vejen! Der ER noget at gøre! Du kan få handlekraften tilbage – jeg hjælper dig!

Jeg har søgt og samlet viden gennem 16 år.

Viden som jeg bruger, til at gøre vejen lettere for dig, der står i samme situation lige nu.

Mine drenge har været mine bedste læremestre – jeg har uddannet mig, til at hjælpe dig og dine børn, igennem deres vanskeligheder.

Uddannelse:

  • 2013 Kranio-Sakral Terapeut kombineret med bindevævsmassage (afstresser nervesystemet og fjerner spændinger i kroppen)
  • 2019 Kursus i Kranio-Sakral Terapi til baby
  • 2019 Kursus i Kranio-Sakral Terapi til børn
  • 2019 Specialkurser i Børn med særlige behov. Behandling af børn med autisme, ADHD, angst og Tourette Syndrom
  • 2020 Certificeret BørneSundhedsVejleder ved Anette Straadt
    (undervisning i fordøjelsen, immunforsvar, eksem, homøopati og naturmedicin, kosttilskud, Bach-terapi og børn med adfærdsproblemer)

Sådan kan jeg hjælpe

k

Blog Artikler

De ting jeg gennem tiden har lært af mine to skønne drenge deler jeg med dig der er ny i dette spændende univers. Der er artikler både om dig som forældre og og de udfordringer du står i. Der er hverdags-historier både fra familien og klinikken som jeg deler med dig der har lyst at læse med.

Visuelle hjælpemidler

Visuelle hjælpemidler som kan inspirere dig til at guide og hjælpe dit barn med støttende billeder og pictogrammer. Billeder består og ord forgår siger man – det er en god guide-line for vores børn. Jeg guider dig til valg af tavler og pictogrammer.

Kost og vitaminer

Gennem min uddannelse som BørneSundhedsVejleder har jeg tilegnet mig viden om kost og vitaminer, så jeg kan guide dig til at få øje på eventuelle mangelsymptomer hos dit barn. Mine drenge er på glutenfri og mælkefri kost så jeg kan guide dig til opstart hvis du finder frem til at det kan gøre en forskel.

Pædagogiske hjælpemidler

Hvis dit barn har autisme eller ADHD har du brug for forskellige pædagogiske virkemidler for at hjælpe dem til at overskue hverdagen. Jeg deler lavpraktiske hverdags-fif som kan hjælpe dig i din dagligdag.

Netværk

Gennem tiden har jeg samlet viden gennem forskellige netværk både online og i den fysiske verden. Jeg har samlet en liste til dig så du kan søge viden og hjælp blandt andre forældre eller fagpersoner.

Fagliteratur

Jeg har samlet en større samling af bøger om autisme, GUA, sanseintegration og meget andet. Her får du en liste over de bøger jeg har været glad for at læse gennem tiden.

FÅ MINI-KURSET "FÆRRE NEDSMELTNINGER"

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mini-kurset med mit bedste redskab til at minimere de opslidende sammenbrud og nedsmeltninger hos dit barn. 

Jeg guider dig igennem og giver dig værktøjet til download så du nemt kan bruge det i din hverdag.

Tak for dig :)